Stor aften på Rønne Theater

Stor aften på Rønne Theater
En tætpakket teatercafé før forestillingen. Foto: Jakob Hørkilde
NOTITS | KULTUR | Søndag 15. december 2024 • 16:05
NOTITS | KULTUR | Søndag 15. december 2024 • 16:05

Lørdag aften var de røde lygter tændt i Teaterstræde i Rønne, da Teaterforeningen Bornholm bød indenfor til forestillingen "De urørlige" fra Folketeatret.

Det sitrede af glæde og forventning, da mere end 300 publikummer ankom til teatret.

Der var også spænding i luften, for kunne det overhovedet lade sig gøre at forvandle Abdel Sellous roman og en af de mest sete franske film nogensinde til et teaterstykke? Ja, det kunne det!

Ført an af det storspillende makkerpar med Preben Kristensen som den lamme millionær Phillipe og Arian Kashaf som den arbejdsløse og småkriminelle Driss, der henad vejen bliver hans hjælper og gode ven, blev det en rørende, tankevækkende og meget morsom forestilling med hjertevarme og livsglæde. På scenen var også Jeanette Binderup-Schultz, Troels Malling, Jesper Riefenstahl og Amanda Radeljak i et hav af små og store biroller bandt hele historien sammen og gjorde bog og film til et velspillet drama på de skrå brædder i Rønne.

Sådan beretter næstformand i Teaterforeningen Bornholm, Jakob Fugl Hørkilde.



Foto fra forestillingen De Urørlige. Foto: Gudmund Thai

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT