Sose Odde og den hemmelige badestrand

Sose Odde er en kendt lokalitet på Vestbornholm, mens stednavnet Knajla Bajla er mere ukendt. Navnet er bornholmsk og betyder høje bakketoppe med stejle skrænter. Her menes dog stejle klinter, hvilket der bestemt er mellem Sose og Arnager. Samtidig er der en af øens bedste badestrande. Ingen småsten, kun sand og blåt vand. Da der sjældent kommer mennesker, er der hverken toilet eller kiosk. Men en vidunderlig fred.

Under de høje kystklinter er stranden meget smal. Ved stormvejr og højvande kan man mange steder slet ikke vandre langs kysten. Stranden er væk, ved østlige vinde skaber de høje klinter læ. Samtidig er klinterne et eldorado for geologer. Der er endda fundet store fodaftryk af dinosaurer, der for 140 millioner år siden har gået og ædt af træerne. Deres rester kan ses som sorte lag i leret.

På Søndre Landevej mellem Rønne og Snogebæk køres til 8.3 km-skiltet med en lille parkeringsplads. Der går en lang trappe ned til badestranden. Det er dog lettere at begynde turen langs kysten ved Sose Odde. Fortsæt til første sidevej og kør ud til den store parkeringsplads og følg en lille sti mod højre ned til stranden. Der følges mod vest til den lange trappe. Hjemturen til Sose kan foregå på kyststien oppe over klinterne. Turen er på tre kilometer.

Sose Odde

Ved kystens små huse til fritidsfiskerne er der en 130 meter lang skanse fra 1600. Selve odden består af sandsten og hårdt ler med jern.

Her foregik natten mellem den 4. og 5. december i 1678 Danmarks største stranding. Under en stormende vestlige kuling forliste 18 svenske skibe, om bord var 3.400 mand og 600 kvinder og børn. Skibene var på rejse fra Tyskland til Sverige. Danmark og Sverige var i krig, så de overlevende på stranden blev taget som krigsfanger og overført til København.

Baptiststenen

Mod øst ligger en stor sten på lavt vand. Det er den såkaldte baptiststen med en indhugget dato 12.5.1848. Den dato blev øens første fem baptister døbt, dagen efter blev der dannet en menighed. Dengang lå stenen på stranden, i dag ude i vandet. Langs lave kystskrænter kan man se geologiske lag med sand, ler og kul.

Geologien

Kystskrænterne mellem Arnager og Sose består af kalk, ler, sand og sandsten. Alle er aflejret på havbunden. Kalkstenen fra Arnager er den yngste på 80 millioner år og østpå bliver den ældre for hver eneste meter man går. De ældste har en alder på 140 millioner år, der i princippet skulle ligge nederst. Men vulkansk aktivitet har forskubbet dem, så man kan gå langs stranden og studere dem i rigtig rækkefølge. Vel at mærke hvis stranden er der.

Fodspor af dinosaurer

Ved en lavere skrænt med sandsten og kulholdigt ler kan der findes sorte planterester fra jura tidens skove. Her er også fundet op til 70 centimeter lange fodspor af dinosaurer. Lidt oppe på skrænten i det lyse ler er der fundet flere grydeformede fordybninger der er tolket som fodspor fra store langhalsede dinosaurer. Man har også fundet en tand fra en art rotte, det er Nordens ældste fundne pattedyr. Hvis en vestlig storm æder klinten, kan nye sensationer måske dukke frem.

Homandshald ligner klipper, det er rustfarvede hårde sandsten.

Klipperne ved Homandshald

På lang afstand ligner søjlerne klipper af granit. På nærmere hold ser man, det er en meget grovkornet og rødlig sandsten, der er kittet sammen af jernforbindelser. Med lidt fantasi ligner det vulkansk magma. Det er de ældste aflejringer fra kridttiden. Man mener, det skete langs en flod med lavt vand, dengang udgjorde det meste af Vestbornholm en mindre del af et meget stort landområde i troperne.

Selvfølgelig skal man have lidt fantasi for at kunne forestille sig naturen dengang. Svaneøgler og hajer i havet, dinosaurer på landjorden med mærkelige træer. Over flodens fløj store guldsmede, de største med vingefang på halvanden meter. Der behøves ikke meget fantasi for at se, hvor skønt der er i vore dage.

Man går langs stranden, ser en opskyllet vandmand. De fandtes også dengang. Langs stranden sidder der ofte skarver på de store sten. De sidder og tørrer vingerne efter en dykning, skarver har ændernes fedtlag på fjerdragten. Skarver og andre fugle er dinosaurernes efterkommere. Inden katastrofen for 80 millioner år siden udslettede de store øgler for evigt, havde nogle af dem udviklet fjer og vinger. Flyveøglerne blev senere fugle.

Epilog. I nærheden af Sose fandt man i foråret en kilde med boblende vand ligesom en geyser. Måske har man i omegnen boret for dybt for at undersøge undergrundens mange forskellige aflejringer og ramt grundvandet. Det boblende vand var koldt.

God tur.