Nogen egentlig optælling er der dog ikke, der kan sætte to streger under de observation, Naturstyrelsen Bornholm og Tidendes læsere har gjort.
– Vi har kun vores egne, uvidenskabelige observationer, og vi synes, vi har set lidt flere egern i år end vi plejer. Vi har ikke belæg for at sige, at der skulle være en generel fremgang i bestanden, fortæller naturformidler Georg Ask Marker hos Naturstyrelsen Bornholm.
Godt med føde
Heller ikke hos Miljøstyrelsen har man nogen egentlig overvågning af egern på Bornholm, og man kan derfor ikke dokumentere Naturstyrelsen Bornholms uvidenskabelige observation af flere egern. Til gengæld har man et bud på, hvorfor bestanden kan være gået frem, hvis den er det.