Jeg er vild med den urt. Når jeg går tur med hunden langs med åen – lige der, hvor den slår et knæk – så står der løgkarse i store mængder. Det er et meget pænt syn, når solen skinner ned gennem de grønne blade og får vandet i åen til at glimte. Jeg kunne være tilbøjelig til at tage favnfulde af de aromatiske urter med hjem, men faktum er, at smagen er ret flygtig og bladene hurtigt kommer til at se lidt trætte ud.
Jeg har ofte brugt løgkarse til fødselsdagsmiddage, hvor den vækker opsigt med sin raffinerede smag og fine hvide blomster. Den går godt til både kød og fisk – faktisk kan den også peppe en salat grundigt op.
Hvis jeg skal prale lidt: I 2013 deltog jeg i en landsdækkende konkurrence på TV2, der handlede om at finde Danmarks bedste livret. Min ret bestod af braiseret og glaseret svinebryst med en relish af havtorn, friske ærter og en ordentlig bunke løgkarse. Da jeg i den indledende runde serverede den for dommerne, udbrød Søren Gericke, der var en af de tre dommere: "Vi kan ligeså godt gå hjem nu – denne her ret vinder hele konkurrencen". Min ret vandt da også på Bornholm, og da finalen skulle stå i Gilleleje senere på sommeren, vandt den også der.
Retten skulle serveres for alle tilskuerne (altså bare som smagsprøver), og der skulle et løgkarseblad på alle serveringerne. Det var heldigt, at det smagte så godt, for bladene, som jeg havde plukket dagen før, var noget trætte i det.