Russisk trollingbåd afvist

Russisk trollingbåd afvist
Trolling Master Bornholm I Tejn bliver uden russisk deltagelse. Arkivfoto: Berit Hvassum
KULTUR | Mandag 28. februar 2022 • 13:01

Den store fiskekonkurrence Trolling Master Bornholm i Tejn har valgt at ekskludere en russisk båd fra dette års konkurrence.

Det fremgår af Trolling Master Bornholms facebookside.

– Vi ligger på linje med de andre aflysninger af russiske kultur- og sportsbesøg i Danmark, oplyser Jan Jørgensen, der er direktør for TV 2/Bornholm, som arrangerer trollingkonkurrencen.

Der var tilmeldt en enkelt russisk båd til dette års konkurrence, som indledes tirsdag den 26. april om aftenen med middag og skippermøde og slutter lørdag den 30. april om eftermiddagen.

Rusland indledte i sidste uge en invasion af nabolandet Ukraine og oplever nu store sanktioner fra andre dele af verden.

FÅ ABONNEMENT