Rønne tager skridt mod en borgerforening
I aften er der informationsmøde om Rønne Borgerforening på byens bibliotek.
Der er brug for en borgerforening i Rønne, er der flere, der mener, og i aften tager de første skridt i den retning med et informationsmøde på Rønne Bibliotek.
Mødet er en forløber for en stiftende generalforsamling, som er planlagt til onsdag den 28. september, hvis interessen er stor nok på aftenens informationsmøde.
Tanken er, at en kommende Rønne Borgerforening skal arbejde for at genskabe og vedligeholde Rønnes strande og kyster, gøre Rønne til en særlig spændende og attraktiv by for borgere, tilflyttere og turister samt være sparringspartner for kommunalbestyrelsen og Rønne Havn A/S.
Informationsmødet begynder klokken 19, og initiativtagerne håber, at rønneboerne viser, at de ønsker en borgerforening, hvor udfordringer og udvikling kan debatteres, så man med en fælles stemme kan påvirke udviklingen til borgernes fordel.
Bag mødet står Flemming Bech, Peter Lund Olsen, Ditte Marie Koudal, Lars Falk og Claus Mogensen.

NYT JOB
MEST LÆSTE

Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration