Publikum til gadeteater skal primært sidde ned

Publikum til gadeteater skal primært sidde ned
Jette Glavind Pedersen glæder sig til gadeteaterfestivalen, selv om de frivillige får flere opgaver end normalt. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
TEATER | KULTUR | BORNHOLM | Torsdag 22. juli 2021 • 11:00
Holger Larsen
Journalist
TEATER | KULTUR | BORNHOLM | Torsdag 22. juli 2021 • 11:00

Der bliver nok at se til for de frivillige under Bornholms Internationale Gadeteaterfestival 2021.

– Festivalen har fået en ekstra udfordring, idet vi efter coronaretningslinjerne skal tjekke gyldig coronadokumentation hos publikum. Samtidig skal vi lave afspærringer med kun en indgang, og vi skal sørge for, at publikum primært kan sidde ned, oplyser Jette Glavind Pedersen, formand for Teaterforeningen Bornholm, som arrangerer festivalen.

Retningslinjerne blev drøftet, da 25 frivillige fra teaterforeningen og Hasle Byting mødtes onsdag eftermiddag for at fordele arbejdsopgaverne i forbindelse med afviklingen af 25 gadeteaterforestillinger på tre dage i Hasle, Rønne og Gudhjem.

– Samtlige frivillige er helt indstillet på det ekstra arbejde og håber, at publikum vil møde talstærkt op, siger Jette Glavind Pedersen.

Ni teatergrupper fra fem forskellige lande opfører ni forskellige forestillinger i dagene fredag den 23. til søndag den 25. juli. Der er gratis adgang til samtlige forestillinger.

– Gadeteatertraditionen er ældgammel, men har først her i de senere år vundet indpas i det kolde nord, og altså først sent kommet til Bornholm. Det er en oplevelse, som glæder ikke kun turister og andre tilrejsende men i høj grad folk, som bor på Bornholm. Gadeteatret kommer nemlig ud til publikum, på gader og stræder, hvor man færdes, og på grund af den direkte teaterform, ofte uden ord og med musik og akrobatik, så forstås gadeteater af alle, store som små, danske som udlændinge, siger Jette Glavind Pedersen.

FORSVAR AF BORNHOLM

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'
EKSKLUSIV | ABONNENT

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Gotlands beredskab inkluderer et samarbejde mellem alle på øen, mad og medicin til 90 dage og en plan for evakuering. Men ikke væk fra øen. Totalforsvaret bygger på, at øen står sammen. Kom med til statustjek på Sveriges Bornholm.
Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem
BAGGRUND | ABONNENT

Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Selvom Bornholms Regiment er oprettet på papiret, er der endnu ikke etableret et regiment, indrømmer oberst Lars Nygaard. Han forklarer i et interview til Tidende, hvorfor det tager tid. Én udfordring bekymrer ham især – og den bekymring deler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
FÅ ABONNEMENT