Magnus bliver i Viborg FF

Magnus bliver i Viborg FF
Akademi- og udviklingschef Mads Holm er glad for at forlænge kontrakten med Magnus Olsen. Foto: Viborg FF
NOTITS | SPORT | 22. APR • 20:00
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | SPORT | 22. APR • 20:00

Superliga-klubben Viborg FF meddelte tirsdag, at man har forlænget kontrakten med klubbens bornholmske U19-angriber, Magnus Olsen. Til stor glæde for akademi- og udviklingschef Mads Holm.

– Vi tog Magnus ind fra HIK, hvor han kun havde spillet i kort tid på divisionsniveau, og han har tilpasset sig rigtig godt og præsterer også rigtig godt for os. Der har været en god udvikling, så derfor er vi glade for, at begge parter fortsat ser en fremtid sammen.

Magnus Olsen spillede i børneårene for Nexø Boldklub, men skiftede allerede som 15-årig til Hellerup-klubben HIK. Samme år blev han dog hentet til Viborg, hvor han ved siden af fodbolden går i skole på Midtbyens Gymnasium.

– Magnus er en offensiv profil, som både kan spille på kanten og centralt i angrebet. Han er fysisk stærk og er svær for modstanderne at håndtere. Samtidig har han et stærkt mindset og vil rigtig gerne træne. så han passer godt ind i vores miljø. Vi mener, at der er potentiale til endnu mere, siger Mads Holm til Viborg FF's hjemmeside.



FÅ ABONNEMENT