Tiden er kommet til sommerbio i Holkadalen, og vejrudsigten melder perfekt vejr til årets første sommerbio under åben himmel.
Det skriver Tonny Nybirk fra Scala Bio i en pressemeddelelse.
"For én gangs skyld er det kærkomment med en grå himmel, når Scala Gudhjem på fredag den 2. august afholder sin første sommerbio ude i den friske luft i Holkadalen. Vejrudsigten lover ingen vind, grå skyer og en temperatur på omkring de 20 grader, som giver helt perfekte forhold til film på det store lærred", lyder det begejstret fra Scala Gudhjems formand.