Østersøens gåder på museum

Østersøens gåder på museum
Vragdykkere besøger i Østersøen. Hvert vrag er en tidskapsel, der fortæller om en tid, et skib og de mennesker, der var med ombord. Foto: Jonas Dahm
NOTITS | 17. NOV 2024 • 14:14
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
17. NOV 2024 • 14:14

I Østersøen ligger mere end hundredetusinde vrag fra skibe, der fra middelalderen og frem til i dag er gået ned. Østersøens særlige miljø betyder, at vragene er overraskende velbevarede, og det gør dem til tidskapsler, der gemmer på fortællinger fra en anden tid. Er man en tur på Sjælland, kan man få et indblik i den fortælling på Museet for Søfart i Helsingør.


Den nye temaudstilling "Østersøens gåder - ekko fra dybet" udforsker Østersøens undersøiske kulturarv, der blandt andet rummer spor af den tid, hvor skibet sejlede, og rejsens sidste, dramatiske minutter.

Svenske vragdykkere har sammen med fotograf Jonas Dahm fundet og fotograferet flere end 400 vrag i Østersøen. Derudover byder udstillingen på marinarkæologiske studier af det danske middelalderkrigsskib Gribshunden og tre danske billedkunstneres fortolkninger af Østersøens vragmuseum.

"Østersøens gåder - ekko fra dybet" kan ses frem til november 2025.

FÅ ABONNEMENT