Ny juletradition i Musikhuzet

Ny juletradition i Musikhuzet
Djämes Braun blev det allersidste hovednavn til Club Bang Bang Christmas Special, som nu erstattes af et nyt julearrangement i Musikhuzet den 25. december. Arkivfoto: Torben Severinsen/Musikhuzet
KULTUR | Søndag 9. november 2025 • 10:00
Jesper Gynther
Journalist
KULTUR | Søndag 9. november 2025 • 10:00

Musikhuzet og KlangFest starter samarbejde og inviterer til julefesten BjældeKlang den 25. december. Dermed er det slut med den traditionsrige Club Bang Bang Christmas Special.

Musikhuzet i Rønne indleder et samarbejde med musikforeningen KlangFest, som er kendt for deres populære sommerfestival i Østerlars. Sammen vil de skabe nye, festlige og fællesskabsdrevne arrangementer for øens publikum. Første skud på stammen bliver en solid julefest 1. juledag.

Det nye koncept har fået navnet BjældeKlang og bygger videre på Musikhuzets traditionsrige 1. juledagsarrangement "Club Bang Bang Christmas Special", som har været afviklet siden 2007 i samarbejde med Tunes of Tomorrow. Arrangementet har især tiltrukket en masse unge eksilbornholmere, som plejer at genforenes i forbindelse med, at de alligevel er rejst tilbage til Bornholm for at fejre jul med deres familie.

Musikhuzet har store forventninger til BjældeKlang.

– Vi vil være et åbent hus for hele øen, og samarbejdet med KlangFest viser netop dét, siger Musikhuzets daglige leder, John Blicher Madsen.

– Vi tror på at dyrke nye partnerskaber med lokale foreninger, der brænder for musikken – og allerede nu kan vi mærke gnisten i det her projekt, siger han.

Fra KlangFests side er samarbejdet en unik mulighed for at styrke ungdomskultur og skabe endnu flere musikoplevelser udenfor sommersæsonen:

– Vi har store ambitioner for Bornholms kulturliv – og BjældeKlang er bare første skridt. Det bliver en julefest i nye klæder, men med al den kærlighed til fællesskab og musik, vi står for, udtaler forpersonen fra KlangFest, Frederik Bugge Larsen.

Programmet til BjældeKlang:

DJ Peter: Den kompromisløse DJ og house-producer laver tre sæt i løbet af aftenen og sikrer pulserende energi fra start til slut.

Rush Hour – med Sille & Anna: Det legendariske KlangFest-koncept: 60 sange på 60 minutter – med skål og fællesskab hvert minut. Kendt for at sætte gang i publikum med tempo, grin og popenergi (tidligere kaldet Power Hour).

Oskar Witt: Den poetiske rapper og performer, der gav en stærkt rost koncert på KlangFest25, vender tilbage med sine hudløst ærlige tekster og intense levering.

Jimilian – hovednavn: Med kæmpehits som "Slem Igen", "Efter Mig" og "Monte Carlo" indtager den danske pop- og R&B-stjerne scenen og sikrer klubstemning og syng-med øjeblikke – helt indtil juleglimmeret smelter.



Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT