"Gisp og skrig fra alkefugle og måger, sammen med den umiskendelige stank fra fuglefjeldet, bådens bevægelse og alkenes jetstriber skabte en uforglemmelig oplevelse, og jeg følte mig et skridt tættere på øerne", rapporterer Ben Woodhams den 14. maj.

Lilladan på vej ud af havnen. Illustration: Ben Woodhams
En lovende forbindelse
"Ertholmene" er både kunst,- kultur- og naturhistorie, og som læser fornemmer man, at det ugelange ophold på Christiansø gav Woodhams en langt dybere forståelse for den lille øgruppe og dens 90 indbyggere.
Og så alligevel ikke. For da kunstneren står på færgens øverste dæk, klar til at sejle tilbage til Gudhjem, er det med blandede følelser:
"Jeg havde fået den forbindelse jeg ønskede med min uge, men jeg var fuldstændig klar over, hvor lidt jeg havde oplevet, i forhold til, hvad øerne kan levere".