Birgitte genopliver krigens historier: 'Elementært spændende'

Det begyndte med erindringsglimt fra russertiden, og nu skriver Birgitte Borgen Müller Marcussen om Laksene, der hjalp forfulgte med at flygte under 2. verdenskrig. Det er vigtigt at have en kollektiv forståelse af historien, mener den pensionerede skolelærer.

Hvilken tilknytning har du til Bornholm?

– Jeg er født og opvokset på Bornholm, i Ekkodalen. Jeg forlod Bornholm, da jeg havde taget studentereksamen, og så fik jeg ny tilknytning i 1991, da jeg købte Almindingen Station. Jeg købte den som ruin, og den er gradvist blevet opgraderet og er meget brugbar om sommeren, men umulig om vinteren.

Hvor stammer din interesse for historie fra?

– En god uddannelse fra Rønne Statsskole. Jeg havde lektor Davidsen, som gjorde meget ud af min klasse. Han var fremragende til at inddrage os i historiske problemstillinger. Jeg har linjefaget historie og kristendomskundskab på læreruddannelsen, og så har jeg også læst noget historie på Københavns Universitet.

For tiden skriver du om bornholmere, der hjælper forfulgte med at flygte i 1943-45. Hvordan opstod den idé?

– Da fejringen af befrielsen blev annulleret under corona, foreslog jeg Tidende, at avisen skulle optrykke en dagbog fra en kvinde i Aakirkeby, jeg havde liggende. Det skete delvist, og jeg fik indført, at hvis nogen havde erindringsglimt, så ville jeg gerne skrive dem ned. I 2020 indledte jeg jagten på bornholmere, der havde førstehåndsviden om den russiske periode. Det har mundet ud i en bog med 70 erindringsglimt.

– Min arbejdsmetode er at tale med folk mange gange på telefon. Når de har fået den tekst, jeg har nedskrevet, spørger jeg, om der skal tilføjelser eller korrektioner til. Jeg havde talt med Niels Sonne i Svaneke, og han havde altid tilføjelser, og han holdt sig ikke til den russiske periode, men begyndte at fortælle om Laksene. Han havde en hel samlemappe med historiske emner, og det var en bror til ham, der havde interviewet fyrmesteren på Christiansø, der fortalte om, hvordan Laksene startede. Den tændte jeg på, og siden har jeg været meget nysgerrig efter Laksene.

Hvad håber du, læserne får ud af serien?

– En kollektiv bevidsthed om bornholmernes historie og om, at besættelsen har et andet forløb på Bornholm, end det vi ellers kan læse i Danmarkshistorien, hvor bornholmernes historie som regel er udeladt. Jeg gør meget ud af at nævne personer og steder, så folk ligesom føler sig knyttet til de steder, de i forvejen føler sig knyttet til. De får ikke deres slægtshistorie, men de får deres områdehistorie.

– Jeg kan se, at når jeg efterlyser viden, så får jeg respons fra læserne. Det er derfor, jeg synes, det er et fælles projekt at få styr på vores egen historie. Vi er nødt til at have et mere samlet billede med kilder fra mange forskellige sider, før vi får en fortælling ud af det.

Hvorfor er det vigtigt for dig at fortælle de her historier 80 år senere?

– De er elementært spændende. Skønlitteratur er ikke så spændende, synes jeg. Jeg får det aldrig læst, for jeg er så fagorienteret. Efter jeg er gået på pension, kan jeg tillade mig at kaste mig over den historiske interesse. Som folkeskolelærer var der altid forberedelse af næste dags arbejde og slet ikke den mulighed for at gå ind i kildematerialet, som jeg kan gøre i dag. Det er jo en skabende proces at få lavet de artikler.

Hvorfor er krigsårene særligt interessante?

– Jeg kan godt lide at få præsenteret handlekraftige mennesker. Navns nævnelse på dem, der gjorde noget. Det er faktisk dem, jeg er fascineret af. Jeg kan godt lide at lave en anden fortælling om krigshandlinger, hvor jeg pointerer de handlekraftige mennesker. Derved har man også en appel til nutiden. Jeg er jo folkeskolelærer, så der er altid et pædagogisk sigte.

Hvis man har misset dine fortællinger i Tidende, hvilke muligheder har man så for at læse dem?

– Folk kan henvende sig til Ø-arkivet og få de artikler, jeg har skrevet. 

(Man kan også søge dem frem i arkivet på Tidende.dk red.)

Hvordan håber du, nutidens lærere bruger dit materiale?

– Jeg har lavet et læserbrev, der fortæller skolerne, at der ligger undervisningsmateriale i det, jeg har udsendt. Det er struktureret efter, hvor skolerne ligger. Uanset hvor en skole ligger, er der materiale, de bare lige kan gå ind og hente.

Hvad får du ellers tiden til at gå med?

– Jeg har normalt et godt helbred, men inden for det sidste års tid har jeg alligevel måttet gennem to operationer for slidgigt. Min kæreste har også haft et godt helbred, men har nu fået prostatakræft, så vi skiftes lidt til at passe hinanden. Ellers er jeg meget glad for at vandre ture på Bornholm og bo her langt inde på øen uden havudsigt, men med store oplevelser med dyreliv og flora.

– Jeg er blevet passioneret rabarberdyrker og har fået lavet 44 rabarberstokke, for jeg har mange gode venner, der frygtelig gerne vil have rabarber her i foråret. Jeg har altid været glad for havearbejde. Mit yngste barnebarn har autisme og er omsorgskrævende, så jeg har også gjort meget ud af at være bedstemor.

Birgitte Borgen Müller Marcussen

78 år
Har en kæreste. Har en datter fra et tidligere ægteskab – og fire børnebørn
Oprindeligt fra Ekkodalen, bor i dag i Lyngby – og på den tidligere Almindingen Station i sommermånederne
Skriver indlæg om 2. verdenskrig i Tidende