Når de klör om pungijn

Vejr og vind er som bekendt et emne, man altid kan ty til, hvis der ikke er andet at tale om, og det er derfor heller ikke underligt, at emnet har fundet vej til mange bornholmske ordsprog og talemåder.

En del bornholmske ordsprog og talemåder kan karakteriseres som varsler om vejret i den umiddelbare fremtid, for eksempel når det hedder:

Mârntogga – ættemiddessol.

Ejn rör mârn gjer ejn våder awtan.

Rijnn om månajn gjer/betyer forannrijn i væred (eller ‘E dær rijnn om månajn, sjer dær forannrijn i væred’).

Når soln går ner i ejn sækkj, står hon opp i ejn bækkj.

Når mågarna trækkja/floia âuer lann, få vi dårlit vær.

Når krågan galpar, hujnna togga græz, luzen bida kvijnnfolk, å de klör om pungijn, så bler ’ed rain!

Andre ordsprog og talemåder handler om, hvad der sker, når vejret arter sig på en bestemt måde, for eksempel:

Når de rainar i solsjinn, fârar ejn skreddara te himmels å ejn skomâgara te hælvede.

Vijnnen/Loften læggjes (eller læggjer saj) gjærna me rain.

Vejret kan man dog selv have indflydelse på, idet det hedder:

Tømm fâden, så få vi gott vær i mârn.

Dårligt vejr

En række udtryk kan bruges om dårligt vejr af forskellig slags. Det gælder blandt andet de følgende:

De e (et) rârt/gott vær å varra ijnna i.

De e’nte et vær å jawa ejn hujnn ud i.

De e et Harrens vær i dâ.

De e et ræjtit Ræwadâlavær (meget ubehageligt vejr, særlig om regn med storm eller sne).

Hon e grâu i dâ!

Hon står ujnnelit å vârar (vinden blæser snart fra én kant, snart fra en anden).

Andre udtryk fokuserer på, at der er udsigt til dårligt vejr:

Hon e så mollu i dâ (himlen er overtrukket, man kan vente regn eller storm).

Hon står så ujnneli gjizlu (samme betydning).

Hon står å haiar (samme betydning).

De e gjændi ulada vær (udsigt til vedvarende dårligt vejr).

De/Hon sjidnar sai opp.

Hon ølmar opp (eller ‘Hon/Ded står å ølmar’; trækker sammen til regn og torden).

Hon bobbar nokk opp.

Menneskets sind

Det sidst anførte udtryk kan også bruges i overført betydning, for eksempel når nogen er ved at blive vred. Den slags overført brug som billede på ens sind eller humør finder man også i en række andre vejrudtryk, for eksempel når det hedder:

Vijnnen kommer ønte altid på ejn kânt (menneskets sind er foranderligt; kan også hedde: ‘Vijnnen blæzer ønte altid frå dæjn samma kântijn’).

De bler nokk (et) ajned vær ijnnan awtan (vedkommende skifter nok sind).

Hajn e som vijnnen blæzer te.

Hajn vænner sai som ejn værhâna.

Ota kommer rain ætte solsjinn, ota klârt vær ætte molluer himmel (menneskets sind er snart lyst, snart mørkt).

Den overførte brug kan også ses i relation til andre forhold, for eksempel når det hedder:

Nøtt vijnnen, mænn hon e go (grib chancen).

Når uværed e âuer, driva vrâgen i lann (efter dårlige tider følger gode).

Ejn får mænn tâ væred som de e (finde sig i ens forhold).

Gott vær kjæjnnes âu i mæjllemstyjnner (jeg har undertiden også heldet med mig).

Å varra rent i vijnnen (være i stor forlegenhed).

Å hâ vijnn i sailn (have heldet med sig).

Endelig er brugen også overført i udtrykket ‘å be om gott vær’ i betydningen “at bede om nåde”.

Vi slutter af med et skæmtesprog, som også tidligere har fundet vej til Bâgsian:

Bâra vijnnen ville vænna sai, te jâ ska jimm”, sâ kjælijnen, hon hadde modvijnn.

Udtrykket spejles i ordet ‘kjælijnabör’, der almindeligvis netop refererer til modvind både ud og hjem.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk

Alex Speed Kjeldsen