Museumsdirektøren forklarer: Sikkerheden bliver meget dyr

Museer landet over opgraderer deres sikkerhed, og det fokus har direktøren for Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum, Jacob Bjerring-Hansen, også, hvilket koster på bundlinjen. Sikkerhed er også et spørgsmål om mulighed for at kunne låne store kunstværker, påpeger han.

Det er et af de væsentligste argumenter og vigtigste rationale ved at bygge et nyt kulturhistorisk museum, at sikkerheden i forhold til klimapåvirkninger, hvor kulturarven i det gamle museum i Sankt Mortens Gade i Rønne langsomt går til, bliver opdateret. Dertil kommer sikkerheden i forhold til tyveri, brandsikkerhed og andet, som alt sammen ligeledes bliver optimeret i nybyggeriet.

Det siger direktøren for Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum, Jacob Bjerring-Hansen, og han tilføjer, at selve placeringen på Helligdommen ved siden af Bornholms Kunstmuseum ligeledes er nok så vigtig fordi:

– Deroppe kan vi køre sikkerheden via et enkelt anlæg frem for to, som det ville være tilfældet, hvis museerne lå på to forskellige adresser. Nu kan vi i stedet samle det hele på ét sted, hvor de basale sikkerhedsmæssige foranstaltninger er på plads, og hvor der for eksempel også kun skal være en enkelt vagtstue.

Det kunne lyde som en kommentar til den standende debat om, hvorvidt placeringen af det kulturhistoriske museum ved siden af kunstmuseet nu også er den rigtige – besparelser er overordnet set altid et gode – men det er faktisk en kommentar til spørgsmålet om, hvor stort fokus museumsdirektøren har i forhold til sikkerheden på museerne.

DR Nyheder har i marts og april foretaget en rundspørge blandt de 34 statslige og statsanerkendte kunstmuseer i Danmark. De 24 svarede tilbage, og heraf oplyste de 15, at de er mere bekymrede for hærværk på deres museum i dag, end de var for fem år siden. De 11 museer meddelte også, at de har indført nye sikkerhedsforanstaltninger inden for de seneste fem år, mens endnu ét er i gang med at hæve sikkerheden.

Rundspørgen er ikke mindst foretaget under indtryk af hærværk foretaget på museer rundt om i verden af blandt andre klimaaktivister, men også den herværende kunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard har eksempelvis begået hærværk på et museum, da han skrev med sprittusch på det berømte Asger Jorn-maleri "Den foruroligende ælling" og overhældte det med kontaktlim.

Bliver for dyrt

– I forhold til klimaaktioner så kigger vi ikke så meget på præcis den type hærværk, siger museumsdirektøren dog.

– Selvfølgelig er vi forberedt, og selvfølgelig kan det ske hos os også, men det, vi generelt kigger ind i i forhold til det nye museum inklusive opgraderingen af kunstmuseet med lysmuseet, er at få en sikkerhedsstandard af international klasse, så vi får mulighed for også i fremtiden at låne kunstværker hjem fra de store museer.

Hvor skrappe er de regler, I skal efterleve – er det mere, end I er vant til?

– Ja, det må man sige. De krav bliver konstant øget. Både på det kulturhistoriske område i forhold til for eksempelvis Nationalmuseet og også i forhold til kunsten. Det handler blandt andet om at undgå, at forsikringssummerne bliver så høje, at det er umuligt for museerne at låne kunstværkerne, fordi det simpelthen bliver for dyrt. Derfor er vi nødt til at opgradere sikkerheden for i fremtiden overhovedet at kunne præsentere den største kunst.

Taler vi panserglas, flere vagter eller hvad?

– Det er hele vejen rundt. Og så kommer det naturligvis an på, hvilke værker vi konkret taler om. Har man en særudstilling med indlån af meget dyr og fin kunst fra de store museer, så kan det udmærket være sådan, at der er døgnbemanding i vagtstuen for eksempel, og vores nybyggeri bliver indrettet efter, at det skal være muligt. Men det handler også om kameraovervågning, sikring af bygningens skal og dens åbninger, som skal sikres ekstra meget og digital registrering af, hvem der går ud og ind af bygningen – det er hele vejen rundt, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Det lyder dyrt?

– Det er meget dyrt!

Og ikke kun i etableringsomkostninger?

– Desværre går det den vej, at det bliver dyrere og dyrere at lave de mest markante særudstillinger.

Direktøren for Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum, Jacob Bjerring-Hansen, pointerer, at det er en økonomisk fordel, at de to museer ligger samlet i forhold til sikkerhedsomkostningerne. Arkivfoto: Jacob Bjerring-Hansen

Større tilskud

Det nye lysmuseum, som tilknyttes det eksisterende kunstmuseum, bliver indrettet efter de højeste standarder, hvilket kunstmuseets oprindelige bygninger ikke kan leve op til.

– Der er arkitekturen imod os, siger museumsdirektøren.

– Det ville være ekstremt dyrt at opgraderede det til de højeste standarder, så vi sikrer os i stedet, at der i det mindste er ét rum, der kan leve op til dem, og som gør, at vi kan udstille dyr kunst også i fremtiden.

Jacob Bjerring-Hansen har været museumsdirektør på Bornholm siden 2010, men ikke i den tid oplevet tyveri eller hærværk, fortæller han.

– Før min tid har der været indbrud gennem et vindue på Bornholms Museum, men det ligger langt tilbage. I dag har vi jo for eksempel guldgubberne og andre ting, som er sikret bag særlige gitre og tyverialarmer om natten, men jeg er ikke så nervøs, som jeg måske ville være, hvis jeg havde et lignende museum et andet sted i landet, som man lettere kunne komme til og fra efter en indbrud end her, hvor vi har en hurtig responstid og begrænsede muligheder for at slippe væk fra øen. Det ændrer bare ikke på, at kravene er de samme her, hvis vi skal låne noget udefra.

Kan du sige noget om størrelsen på de øgede driftsomkostninger, for det koster jo for eksempel at skulle hyre ekstra vagtmandskab?

– Nej, men de seneste 10 år for eksempel er vores omkostninger til brand- og tyverialarmer eksempelvis blevet en væsentlig post på vores budget, og det ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden. Og skal vi ydermere have flere vagter og runderende personale, er det klart, at det bliver væsentligt dyrere, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Så skal I have større tilskud?

– Ja, i sidste ende bliver det nok sådan. Eller også skal vi sætte priserne op på entrébilletterne, måske også mere end vi ønsker os. Et eller andet sted skal pengene komme fra. Men taler vi lysmuseet, vil det jo meget handle om passive systemer, som vi kan aktivere i tilfælde af en udstilling, som varer måske tre måneder, og hvor der også skal være ekstra personale. I forhold til vores egen samling stoler vi i højere grad på, at videoovervågning og andre passive systemer er nok.