Museumschef: 'Simpelthen så skadeligt for museets arbejde'

Museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen undrer sig over, at Knud Andersen i sin tid som amtsborgmester på Bornholm gennemtrumfede opførelsen af kunstmuseet trods 14.752 protestunderskrifter – men nu forsøger at spænde ben for den demokratiske proces i forhold til et nybyggeri ved siden af.

– Jeg er naturligvis fuldstændig uenig med Knud Andersen. Han insinuerer urent trav og manglende varetagelse af museets tarv, men faktum er, at vejen frem mod at bygge vores nye museum er forgået under den mest demokratisk tænkelige proces, man vel kan forestille sig.

Sådan siger chefen for Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum, Jacob Bjerring-Hansen, i en kommentar til, at Knud Andersen på vegne af en forening har kontaktet Folketingets Kulturudvalg i et forsøg på at stikke en kæp i hjulet på det planlagte byggeri af blandt andet et nyt kulturhistorisk museum ved siden af kunstmuseet ved Helligdomsklipperne (se boksen "Sagen kort" herunder).

Og så undrer tiltaget fra den tidligere amtsborgmesters side i øvrigt ikke mindst museumsdirektøren såre set i lyset af, hvordan kunstmuseet i i sin tid kom til verden dengang i 1993.

– Som Knud Andersen selv skrev i Bornholms Tidende i anledning af kunstmuseets 25 års-jubilæum i 2018, så blev der jo indsamlet 14.752 protestunderskrifter mod projektet. Men det stoppede altså ikke Knud Andersen i at sikre, at det blev gennemført, siger Jacob Bjerring-Hansen og forklarer videre om processen, som ligger bag beslutningen om det museum, der nu skal bygges ved kunstmuseet:

– Der mødte 233 medlemmer frem til Bornholms Museumsforenings generalforsamling i 2017, hvilket faktisk er et uhørt stort antal til sådan en generalforsamling, og af disse stemte kun 15 imod planerne. I kommunalbestyrelsen stod alle partier – hvilket heller ikke er helt almindeligt her på øen – bag bevillingen til det nye museum.

– At være eks-amtsborgmester eller højtråbende gør altså ikke, at man har mere at skulle have sagt end dette demokratiske forum. Alle demokratiske spilleregler er fulgt, alle instanser har givet grønt lys, herunder er alle klager afvist, siger museumsdirektøren og fortsætter:

– At påstå, at vi i museumsledelsen og museumsforeningens bestyrelse ikke varetager og arbejder for det kulturhistoriske område er simpelthen en underlødig argumentation. Tværtimod er det nye museumsbyggeri, det nye magasin og det nye arkæologiske center et enormt løft i varetagelsen og beskyttelsen af Bornholms Kulturarv. Og det bliver for den besøgende en helt anden og langt mere tidssvarende formidling af historien, man kommer til at møde i fremtiden i forhold til det, vi i dag kan byde på. I dag tager kulturarven skade af at være opbevaret i udstillingerne og magasinerne, ligesom vi ikke har adgang for gangbesværede og i øvrigt har svært ved at formidle i de små lokaler, vi nu har til rådighed.

Byggeriet går i gang

– Vi er i fuld gang med nybyggeriet, også selv om der pt. kun kan ses arkæologernes søgegrøfter på stedet. I starten af næste måned flyttes skulpturerne i området, og i løbet af de næste måneder afrenses nogle af kælderarealerne for miljøgiften PCB, så der forsvarligt kan etableres en tilbygning. Og derefter kan det store byggeri begynde, slår Jacob Bjerring-Hansen fast.

Forud er gået et enormt arbejde, som har taget snart 10 år med at skaffe midlerne og afvente myndighedernes behandling af ansøgninger og klager, forklarer han videre.

– Så at foreslå, at vi starter forfra er ikke bare naivt, men den absolut største fare man kan udsætte den bornholmske kulturarv for, siger han.

– Fondene har støttet lige netop dette byggeri, lige netop denne formidlingsidé, lige netop denne placering af både et nyt Bornholms Museum ved kunstmuseet og et nyt magasin på Snorrebakken med videre. At tro at disse midler sagtens kan skaffes til veje fra samme fonde til nye projekter er forkert, og at tro at stat eller kommune kan finansiere et projekt er naturligvis urealistisk. Vi kan se tilbage på næsten 10 års arbejde, hvor en lang række valg og fravalg er gjort, og vi kan selvsagt ikke få alt, vi ønsker os, men vi er utroligt tæt på at kunne realisere et attraktivt, nytænkende og lokalt forankret museum.

– Jeg ved, at jeg ikke jeg kan overbevise Knud Andersen, og alle behøver jo heller ikke være enige, men jeg appellerer til, at man viser den demokratiske proces respekt. Det er er simpelthen så skadeligt for museets arbejde for den bornholmske kulturarv og for øens omdømme, vil jeg mene, når man eksempelvis prøver at påvirke fondene til at trække deres mere end 100 millioner kroner store bevillinger tilbage. Lad os holde en sober tone og respektere, at man ikke altid kan få ret, uanset hvor meget man mener at have det, lyder appellen fra museumsdirektøren.

Hans Christian Schmidt undrer sig over henvendelse

Formanden for Folketingets Kulturudvalg er noget forbavset over at skulle tage stilling i en sag om et nybyggeri, som er så fremskreden, som museumsbyggeriet ved Helligdommen er.

Venstremanden Hans Christian Schmidt, som er formand for Folketingets Kulturudvalg, er udmærket bekendt med det brev, udvalget har modtaget fra Knud Andersen og Foreningen til sikring af natur og kulturværdier ved Helligdomsklipperne.

Hvorvidt henvendelsen, som forsøger at stikke en kæp i hjulet på det planlagte museumsbyggeri, eventuelt kan få en eller anden form for effekt på sagen, konkluderer han dog, at han simpelthen ikke er i stand til på nuværende tidspunkt at vurdere.

Adspurgt, hvilken effekt – om nogen – en sådan henvendelse kan have, svarer han umiddelbart:

– Når man beder om at få foretræde for kulturudvalget, så skal man huske, at hvis udvalget efterfølgende løfter sagen, så bliver det udvalgets sag. Det betyder også, at hvis vi nu beder kulturminister Jakob Engel-Schmidt kommentere det, som henvendelsen lyder på, så skal han også gøre det, for så er det blevet et folketingsanliggende. Man kan også forestille sig, at udvalget vil spørge, om ministeren vil oversende en redegørelse for muligheden for at påvirke eller gribe ind i sagen ved eventuelt at lave en fredning, eller hvad man nu kan forestille sig.

– Men jeg må sige, at jeg har hørt Knud Andersen sige det her før, og jeg undrer mig lidt over sagen som sådan, for vi er ikke så vant til, at kulturelle projekter kan skille vandene så meget. Det plejer snarere at være et spørgsmål om at skaffe penge til dem, frem for at man er uenige om, hvorvidt noget skal fredes og ikke udvides og så videre, siger udvalgsformanden.

– Men nu har jeg læst lidt om sagen og forstår godt, at det handler om noget, som går langt tilbage i tiden.

Ikke helt enige

Altså, pengene til byggeriet er jo blevet rejst, alle tilladelser er på plads, og der har været en langvarig proces. Det hele er sådan set lagt på skinner, så man kan sige, at det måske er lidt sent at forsøge at få nogen til at trække stikket til projektet?

– Ja, og det er også det der med lige at forstå, hvorfor man vil det! Hvorfor er det, man ikke ønsker, at det bliver til noget? Forstå mig ret, men tit, når vi oplever sager ude omkring i landet, så er det jo ikke, fordi man allerede har skaffet midler til at foretage sig noget – og så gerne vil have, at det går den anden vej. Det plejer gerne at handle om, at man ikke kan skaffe midlerne, men gerne vil have hjælp til det. Så man kan godt sige, at det her er en lidt anderledes og overraskende situation at være i. Men jeg forstår også, at bornholmerne jo ikke er helt enige.

Jeg har ikke tal på, hvor mange der er for eller imod.

– Nej, men når jeg hører bornholmerne, så er der, uanset hvilken part jeg taler med, også mange, der mener noget andet. Som formand for kulturudvalget oplever jeg oftest, at det, man ønsker at fremme, det er at skaffe flere midler til et eller andet projekt. Det er ikke så tit et spørgsmål om, at man synes noget ligger forkert.

Begrundelsen står jo i henvendelsen til jer, og det handler om nogle gamle fredningsbestemmelser, og at man finder selve kunstmuseet bevaringsværdigt i den form, det har nu. Det er de to argumenter, der er?

– Når man så går ind og ser på det, så er det jo ret indlysende, at der er nogle områder omkring Helligdomsklipperne – vi er jo kommet der om ikke andet som børn og mange af os også som voksne og har oplevet området – hvor man siger "okay, I ødelægger da forhåbentlig ikke området, for det er da et meget vigtigt landskab?".

Hvad det angår, vil tilhængerne af nybyggeriet jo sige, at det slet ikke berører Helligdomsklipperne, men en mark, som ligger ved siden af kunstmuseet?

– Præcis, præcis, præcis. Og derfor kan man også godt studse over, hvordan man overhovedet er blevet uenige om det her. Hvordan kan det være?

Men kan du forestille dig, at henvendelsen får en betydende effekt?

– Jamen, det vil den jo kunne få, for det er logisk nok, at nu kommer man jo med nogle påstande, hvor man siger "prøv lige at høre engang, I er på vej til at bygge det gamle kunstmuseum om, og hvis vi går tilbage i historien og ser på, hvordan det blev opført, så vil I også kunne se, at man skal udøve særlig opmærksomhed, når man laver det om, for det er i sig selv et klenodie".

Ja, men kunstmuseet er jo allerede blevet ombygget én gang i forvejen, da det på et tidspunkt blev udvidet?

– Lige præcis, lige præcis, lige præcis. Og derfor er der også nogle, der vil sige "jamen, det har vi jo allerede bygget om én gang, så hvis man ellers kan gøre det skånsomt og arkitektonisk, så er det i orden". Men det har da før har haft opsættende virkning, når pludselig nogen siger "er vi ved at ødelægge noget bevaringsværdigt?". Så jeg vil tro, at hvis man får foretræde for kulturudvalget, vil medlemmerne bede kulturministeren forklare, om vi er ved at give lov til, at man ødelægger et gammelt kunstmuseum, som er bevaringsværdigt.

Det sande svar

Men de ting er der vel blevet set på i den proces, der allerede har været?

– Det er jo det, jeg også tænker ved mig selv! Når du nu spørger, om ikke det er lidt sent, så tænker jeg "jamen, ligger der ikke en afklaring på dét?". Så indgående kender jeg ikke sagen, men tænker ved mig selv, at nogen må da have overvejet, hvorvidt man kunne få problemer i forhold til det gamle kunstmuseum, som nogle synes bør fredes, mens andre mener, at det godt kan bygges om. Så det har da været en god idé lige at undersøge, om det er noget fredningsmyndighederne vil lægge en blokering ind overfor, inden man skaffede pengene. Man plejer da at se sig godt for og sikre, at det kan blive til noget, og at det er i overensstemmelse med gældende regler og så videre.

Nu spørger jeg lige igen: Tror du, at det her kan få en opsættende effekt?

– Jamen, det sande svar vil være, at det er jeg ikke i stand til at vurdere. Men hvis de beder om foretræde, så går jeg ud fra, at de får det, og jeg går også ud fra, at de så vil blive spurgt af kulturudvalgets medlemmer – og også af mig selv – om, hvorvidt de forskellige ting ikke allerede er blevet undersøgt. Og så vil vi selvfølgelig bede ministeren om at give en status på sagen og redegøre for, om man har forholdt sig til de forskellige ting og forklare, hvad han mener, der bør gøres, og om han anbefaler forslaget og så videre. Det er det, vi vil gøre, siger Hans Christian Schmidt.

Lea Wermelin: Jeg glæder mig over museumsprojektet

Den bornholmske politiker ser frem til museumsbyggeriet.

Det bornholmske folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Lea Wermelin, kan ikke forestille sig, at det vil få nogen opsættende effekt for museumsbyggeriet ved Bornholms Kunstmuseum, at Knud Andersen og Foreningen til sikring af natur og kulturværdier ved Helligdomsklipperne har bedt om foretræde for Folketingets Kulturudvalg i et forsøg på at få stoppet projektet.

– Først og fremmest glæder jeg mig over det gode projekt, som det bliver for Bornholm at få samlet museerne, siger hun.

– Jeg deler ikke den kritik, der er, men det er klart, at alt selvfølgelig skal gå efter bogen, og derfor er man i sin gode ret til at gøre opmærksom på, hvis der kan være nogle ting, som man ikke synes er ordentligt belyst. Men som jeg kender projektet og med alle de processer, der har været, kan jeg ikke forestille mig, at det er Folketinget, der skal løfte den kritik, som vel i bund og grund handler om, at der er nogen, der er uenige i projektet.

– Det er helt fair, jeg befinder mig bare selv et andet sted, hvor jeg synes, at det bliver en kæmpe mulighed for Bornholm, som fremtidssikrer både kunstmuseet og Bornholms Museum, og hvor der bliver mange spændende muligheder, som man kan udvikle videre på, siger politikeren.

– Det er helt fair at få de forskellige ting belyst, og det må ministeriet så sørge for, og sådan foregår det som regel også, når man sender en henvendelse af sted.

Du håber ikke, at det her kan få en opsættende effekt i forhold til at komme i gang med projektet?

– Jeg kan slet ikke forestille mig, at det kan få en opsættende effekt, og jeg mener heller ikke, at det er det, der er Folketingets rolle normalt i sådan en sag. Det hører jo hjemme i vores sagsbehandlende styrelser, hvis der er godkendelser og andet, der skal gives, og hvor vi har nogle dygtige embedsmænd, der holder styr på, at man overholder reglerne, siger Lea Wermelin.

– Men som sagt synes jeg selv, at det er en kæmpe mulighed for Bornholm, at der er blevet fundraiset så mange millioner til at lave noget, som bliver virkelig spændende.

Sagen kort
Som oplyst forleden i Tidende har Foreningen til sikring af natur og kulturværdier ved Helligdomsklipperne med Knud Andersen i spidsen henvendt sig til Folketingets Kulturudvalg med et ønske om foretræde. Foreningen og den tidligere bornholmske amtsborgmester mener nemlig ikke blot at området på Otto Bruuns Plads ved Helligdomsklipperne, hvor Bornholms Kunstmuseum ligger, og det planlagte nybyggeri på marken ved siden af har national betydning – men rent faktisk, at det har endog national interesse at få byggeriet stoppet.

Argumenterne er dels, at kunstmuseet ifølge foreningen er værd at bevare i sin nuværende form, dels at det samme gælder området omkring museet, og foreningen håber på eventuelt at få kunstmuseet fredet som bevaringsværdigt, idet en sådan fredningssag hidrører under netop kulturudvalget.

Dertil kommer, at foreningen mener, at to fredningsdeklarationer fra 1913 og 1918 er udtryk for, at også beskyttelsen af Helligdomsklipperne har national interesse.

Knud Andersen har ydermere slået fast over for Tidende, at han håber, at foreningens bestræbelser vil resultere i, at en række fonde trækker deres støtte til det nuværende museumsprojekt og i stedet støtter et ambitiøst, selvstændigt, nybygget kulturhistorisk museum et andet sted på Bornholm.