Mange mødte op til åbningen

Søndag åbnede udstillingen "Ukendte mennesker" på Østermarie Torv.

Udstillerne af "Ukendte mennesker" fortæller efterfølgende, at der var rigtig mange mennesker både ældre lokale og nye tilflyttere, som betragtede de tre store firedelte standere med tekst og portrætter.

– Det var meget rørende at se, at der kom mange af de ældre lokale, og også nye tilflyttere og turister. Det virkede, som om folk kunne samles omkring projektet og der opstod snakke om livet i byen på kryds og tværs, og man fik mødt de ukendte, men også hinanden, fortæller Anne Lass, som er en af initiativtagerne.

Hun gætter på, at der dukkede omkring 60 mennesker op til åbningen, men projektet får lov til at blive stående frem til Kulturugen, hvor der vil blive knyttet en lydvandring til placherne.

For Anne Lass og Jon Hallur, som står bag projektet har det været både sjovt og givende at være i processen, hvor folk har fået lov til at fortolke de ukendte mennesker fra lokalarkivet; noget der er blevet gjort meget forskelligt.

– I virkeligheden siger det meget mere om en selv end om portrættet, som vi jo i virkeligheden slet ikke ved noget om.

– Ved at bruge de historiske portrætter og høre de nulevende fortælle, bliver der på en finurlig måde bygget en bro mellem fortid og nutid, synes jeg. Man kan jo bruge det til at skabe nye erkendelser om hvordan tiden har forandret sig, hvordan mennesker lever i dag og gjorde dengang. Og det viser også, at man godt bare må bruge sin fantasi og så kommer der faktisk en masse sjove historier frem, fortæller Anne Lass.

Man kan nemlig allerede nu lytte til portrætterne ved at ringe til et telefonnummer som er anført og høre en fortælling.

– Det har været enormt interessant at møde nogen af de ældre, som er eller har været knyttet til byen, og som kan fortælle en masse gode historier og få fortiden til at spøge igen. Jeg bor også i Østermarie og føler selv, at jeg er vokset mere sammen med byen gennem projektet.

Plancherne er lavet til udendørs brug, og det er derfor forventningen, at de holder sig fine helt frem til sensommeren. I den tid kan man lægge vejen forbi intentionelt, passere på vej til Brugsen eller andre gøremål i byen og på den måde blive lidt klogere på, hvad der blandt andet sker i lokalarkivet i byen.

Og så er der særligt en ting, der er gået igen, når de to kunstnere har kastet sig over arbejdet, og det skaber håb for fremtiden.

– I de generelle snakke om Østermaries fortid kunne man ofte fornemme et savn efter mere fællesskab, og det kan jo være at værket kan hjælpe med at sætte gang i noget der.