– I virkeligheden siger det meget mere om en selv end om portrættet, som vi jo i virkeligheden slet ikke ved noget om.
– Ved at bruge de historiske portrætter og høre de nulevende fortælle, bliver der på en finurlig måde bygget en bro mellem fortid og nutid, synes jeg. Man kan jo bruge det til at skabe nye erkendelser om hvordan tiden har forandret sig, hvordan mennesker lever i dag og gjorde dengang. Og det viser også, at man godt bare må bruge sin fantasi og så kommer der faktisk en masse sjove historier frem, fortæller Anne Lass.
Man kan nemlig allerede nu lytte til portrætterne ved at ringe til et telefonnummer som er anført og høre en fortælling.
– Det har været enormt interessant at møde nogen af de ældre, som er eller har været knyttet til byen, og som kan fortælle en masse gode historier og få fortiden til at spøge igen. Jeg bor også i Østermarie og føler selv, at jeg er vokset mere sammen med byen gennem projektet.
Plancherne er lavet til udendørs brug, og det er derfor forventningen, at de holder sig fine helt frem til sensommeren. I den tid kan man lægge vejen forbi intentionelt, passere på vej til Brugsen eller andre gøremål i byen og på den måde blive lidt klogere på, hvad der blandt andet sker i lokalarkivet i byen.