Brødrene E., S. og A. Larsens Legat har i juni afsluttet behandlingen af ansøgninger, der var modtaget ved ansøgningsfristens udløb den 1. maj 2025. Der var modtaget 45 ansøgninger, heraf seks ansøgninger om rejselegat til bildende kunstnere og 39 ansøgninger om støtte til almennyttige projekter på Bornholm.
Bestyrelsen har blandt andet besluttet at give støtte til indkøb af kunst til Bornholms Kunstmuseum, som er ved at lave en udstilling om Ingelise Westman. Et enkelt rejselegat til bildende kunstnere er også blevet uddelt. I nedenstående faktaboks kan man læse, hvad der i øvrigt er givet støtte til. Oplysningerne findes også på legatets hjemmeside www.larsenslegat.dk.
Brødrene E., S. og A. Larsens Legat er en ikke-erhvervsdrivende fond, der med udgangspunkt i Rønne støtter kunst, visse uddannelser samt andre almennyttige og velgørende formål på Bornholm.
Næste ansøgningsfrist er 1. november 2025 og omfatter almennyttige formål på Bornholm med udgangspunkt i Rønne, studielegater til bornholmske tandlægestuderende i København og ”julelegater” til værdige trængende borgere i Rønne.