Nede på stranden er store grønne tæpper, der består af en lille spids sukkulent plante. Den kan man spise, og smagen overrasker de fleste. Den er meget lig agurk, eller som den smag nogle østers kan have; hav og agurk.
Planten hedder strandarve og gror direkte i sandet. Derfor er det også vigtigt at komme dem i en stor skål med vand, når man kommer hjem. Der er jo ikke noget værre end at komme til at tygge i sand – så skulle det lige være et hagl i en fasan eller sølvfolien fra tobleronen.
Den lille lysegrønne ven har mange anvendelsesmuligheder. Det mest oplagte er at bruge den der, hvor man normalt ville bruge agurk. Altså i salater, syltet på hotdoggen eller på smørrebrøddet i strdet for den evendelige "springer".
På Island er den blevet brugt i mange generationer – som regel fermenteret. Men eftersom jeg skal lave en opskrift om ugen, så har vi ikke tid til at fermentere strandarven i denne omgang, men hvis der er nogen, der har mod på at begive sig ud i det eksperiment, så vil jeg meget gerne høre om det. Man kan altid fange mig på Instagram.