Kulturel klub for kvinder

NOTITS | KULTUR | 23. MAR • 18:00
NOTITS | KULTUR | 23. MAR • 18:00

– Rigtig mange tror, at vi er en litterær klub - at alt hvad vi foretager os, drejer sig om bøger. Men det er ikke rigtigt.

Sådan lød det fra forkvinde Lisbeth Riemann, da Blixen Klub Bornholm torsdag afholdt generalforsamling.

Klubben er nemlig en social og kulturel klub for kvinder, der er fyldt 60 år og er bosiddende på Bornholm.

– Det er en meget bred formulering - og det afspejler sig også i spændvidden i vores arrangementer, forklarede hun videre.

Blixen Klub Bornholm har eksisteret siden 2023, og her mødes medlemmerne hver anden torsdag til samtalesaloner, fælles udflugter i naturen, virksomhedsbesøg og meget andet.

Klubben har 77 registrerede medlemmer, og der var i gennemsnit 24 deltagere ved de 23 arrangementer i 2025.

På generalforsamlingen var flere af bestyrelsesmedlemmerne på valg, og alle blev genvalgt til den seks mand store bestyrelse.

FÅ ABONNEMENT