Piger kæmper om DM-guld

NOTITS | KULTUR | 23. MAR • 12:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | 23. MAR • 12:00

I denne uge ser skoleskemaet lidt anderledes ud for pigerne i 8X og 8Y på Rønne Privatskole. Tirsdag til torsdag deltager de nemlig i danmarksmesterskabet i skolebasket.

De har kvalificeret sig ved at vinde kredsmesterskabet for 8. klasser og skal nu dyste mod skoler fra hele landet.

– Eleverne får i en konkurrence som et DM oplevelsen af at skulle yde deres bedste. At deltage på et hold giver fællesskab, hvor hver eneste udøver har en vigtig rolle. Derudover er et DM en oplevelse for livet fyldt med glæde og begejstring, som vil give et godt bidrag til såvel klassernes som årgangens trivsel, fortæller stævnekoordinator Jacob Kjær Hansen fra Dansk Skoleidræt i en pressemeddelelse.

Ved Dansk Skoleidræts finaleturnering i Næstved deltager cirka 200 spillere fordelt på otte pigehold og syv drengehold.

Udover guld-, sølv- og bronzemedaljer kæmper pigerne fra Rønne Privatskole også om en fair play-pokal.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT