Det fremgår af referatet fra et hidtil lukket punkt, som kommunalbestyrelsen behandlede på et ekstraordinært møde.
Beslutningen betyder, at kommunen fortsætter arbejdet efter direktionens indstilling, der dog ikke fremgår af referatet.
Formanden for Social- og Beskæftigelsesudvalget Andreas Grosbøll (SF) kan ikke fortælle, hvad der står i indstillingen, da den kommer fra et lukket punkt, men der bliver stadig forhandlet om og arbejdet på Kærbygårds fremtid, forklarer han.
Umiddelbart står bostedet ellers til at lukke. Det skyldes usikkerhed om samarbejdsrammer og fremtidige vilkår, hvilket har gjort det vanskeligt at sikre den stabilitet, som et specialiseret tilbud kræver, lød det fra ledelsen på Kærbygård, da man i februar meddelte, at man har besluttet at dreje nøglen om.