Kronprinsen fik ram på en buk

Kronprinsen fik ram på en buk
HKH Kronprins Frederik var mandag på bukkejagt på Bornholm. Foto: Berit Hvassum
TOPNYHED | ABONNENT | 17. MAJ 2022 • 15:03
TOPNYHED | ABONNENT
17. MAJ 2022 • 15:03

Mandag gik bukkejagten ind, og kronprinsen og selskab var på jagt i både Almindingen og Rø Plantage.


– Alle fik skudt en buk – også kronprinsen.

Det siger hofjægermester og skovrider ved Naturstyrelsen, Jens Bjerregaard. Han fortæller, at alle i kronprinsens selskab skød mindst én buk, og at kronprinsen fik en buk på kornet et sted i Almindingen.

Kronprinsen ankom natten til mandag til Bornholm med Kongeskibet Dannebrog, der lagde til ved honnørkajen på Rønne Havn. Kronprinsen og et selskab på tre gæster var på jagt både tidligt om morgenen og i de sene eftermiddagstimer i henholdsvis Rø Plantage og Almindingen.

– Vi havde en fantastisk dag med fantastisk vejr. Udover bukkene var det også en fantastisk naturoplevelse for alle gæster, der nød det bornholmske landskab. Der var folk, der ikke før har været der i Rø Plantage, hvor jeg selv var med, og de syntes, det var fantastisk landskab og nød det.

– Nogle gange har man chancen, og i går tilsmilede heldet og dygtigheden alle, afslutter Jens Bjerregaard.

Prins Henrik var i mange år fast gæst på Bornholm, og efterfølgende har kronprins Frederik overtaget den traditionsrige tur.