Inde i fyrreskoven ved Dueodde kan man støde på det, der skulle have været tyske bunkere. Byggeriet blev påbegyndt i 1940, men blev aldrig færdiggjort, og i dag ligger anlægget der som en påmindelse om Bornholms position under 2. verdenskrig.
Tonni K. Larsen vil fortælle historien om bunkerne, når han fredag besøger Værestedet Vægteren på Vægterstien i Nexø. Arrangementet begynder klokken 14, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål over en kop kaffe.