Kæmpe investering skal give rundkirke mere lys og ro

Kæmpe investering skal give rundkirke mere lys og ro
Østerlars kirke stammer formentlig fra omkring 1150. Foto: Anette Vestergaard
KULTUR | ØSTERLARS | Tirsdag 20. juni 2023 • 05:30
KULTUR | ØSTERLARS | Tirsdag 20. juni 2023 • 05:30

Østerlars kirke skal fritlægges og trafikken skal væk fra indgangsområdet. En bygning fjernes og erstattes af to træbygninger, der laves ny parkeringsplads syd for indkørselsvejen, og det hele kommer til at koste mellem 40 og 50 millioner.

Østerlars kirke er uden sammenligning den største og suverænt mest besøgte rundkirke i Danmark. Den figurerer desuden som den andenstørste attraktion på Bornholm efter Hammershus.

– Jeg tror også, det er den mest besøgte kirke i Danmark, hvis du fraregner domkirkerne, siger Erling Aabye Dam, menighedsrådsformand i Østerlars sogn.

Han fortæller om den nye helhedsplan, som nu har taget så meget form, at han på vegne af menighedsrådet endelig tør løfte sløret for det, der er på vej:

En helhedsplan for hele området uden om den berømte rundkirke i Østerlars, som efterhånden er blevet så populær, at trængslen er blevet en udfordring.

For hvad gør man, når kirken i sognet er et nationalt, ja måske endda et internationalt ikon, og mange – faktisk op mod 90.000 om året – valfarter til kirken for at beundre den både indefra og udefra?

Jo, man glæder sig selvfølgelig over interessen og bruger entrepenge til at ansætte en informationsmedarbejder i sommerhalvåret, samt til ekstra vedligehold.

Tilbage til 1935 – næsten

Det store besøgstal har imidlertid også en bagside, for de mange besøgende skaber nærmest trafikkaos på pladsen foran kirken i sommermånederne – og travlheden gør det vanskeligt for kirkens brugere at komme til og fra.


 

Derfor har menighedsrådet i Østerlars brugt de seneste fem år på at udtænke en plan, som nu er blevet en helhedsplan, så trafikken i fremtiden reguleres mere fornuftigt til og fra kirken.

– Vi vil gerne have kirken tilbage i en tilstand, der ligner et billede fra 1935, siger formanden og peger på et luftfoto i helhedsplanen.

Området foran og nord for kirkegårdsmuren, hvor der i dag er plastret til med parkeringspladser, lå dengang åbne, og udsynet til kirken var næsten uforstyrret.

– Vi har logistiske problemer med store busser og en graverbygning, som ligger meget tæt på kirkegårdsgærdet. Den skal væk, siger menighedsrådsformanden.

Flytningen af parkeringspladsen og opførelsen af to nye servicebygninger i træ udgør hovedparten i projektet, der ligger i forlængelse af, at man for tre år siden fjernede en nedlagt landejendom til venstre for vejen op til kirken.

Og så er der selvfølgelig de nye veje og stier, der skal forbinde den nye formidlingsbygning, graverværkstedet og parkeringspladserne med selve kirken. Parkeringspladsen og servicebygningerne rykkes frem i en lavning foran kirken, så der blive bedre udsyn og fra nogle vinkler uforstyrret panorama-udsigt op mod den smukke kirke.

Legeplads og bedre undervisningsfaciliteter

Østerlars kirke har ligesom de øvrige rundkirker på Bornholm en delvist ukendt historie. Det vides ikke med sikkerhed, om kirken i Østerlars tidligere har tjent som forsvarsværk, men man ved, at den er opført omkring 1150.


 

Bygget i granit, støttet af stræbere eller støttepiller hele vejen rundt, og med et fantastisk stokværk skjult oppe under hatten. Det runde tag er beklædt med egespåner, mens det øvrige træværk er bejdset med tjære.

Nu har menighedsrådet fremlagt en plan, som er udarbejdet i samarbejde med to arkitektfirmaer: Vega, som står for landskabsdelen, og Leth & Gori, som tager sig af nybyggerierne. Og de skal ikke opføres i stål og plastic, de skal ligge så tæt som overhovedet muligt på de eksisterende farvetoner og materialer.

Menighedsrådet er godt tilfreds med arkitekternes bud på en helhedsløsning for området omkring kirken i Østerlars.

– Der er virkelig taget fat om det på en grundlæggende måde, og det er vi meget godt tilfreds med, fordi vi skal have alt sanktioneret af kommunen, i stiftet, og af Nationalmuseet, den kongelige bygningsinspektør og Slots- og Kulturstyrelsen, siger menighedsrådsformanden.


Menighedsrådsformand i Østerlars sogn Erling Aabye Dam regner med at kunne byde velkommen til det nye anlæg omkring kirken i 2026 eller 2027. Foto: Anette Vestergaard

 

Selve kirken bliver der i sagens natur ikke rørt ved og heller ikke den gamle del af kirkegården. De nye bygninger må ikke konkurrere med kirken, lyder et fælles ønske fra både kirkens menighedsråd og myndighederne i København. Men alt andet i området uden for kirkegårdsmuren kommer i spil.

Den gamle graverbygning med tilhørende toiletfaciliteter flyttes fra parkeringspladsens nordlige hjørne, sogne- og formidlingsdelen flyttes fra præstegården til en ny servicebygning sydvest for kirken, der bygges en legeplads til børn, og den gamle parkeringsplads foran kirken skal fremover være forbeholdt kirkens brugere. Parkeringspladsen mod nord nedlægges.

Stadig lang vej i mål

I dag, hvor alle geologiske, arkæologiske og fagtekniske forundersøgelser er gennemført, mangler kun detailprojektering, byggetilladelse fra kommunen – og pengene. Budgettet er på 40-50 millioner, hvoraf menighedsrådet ifølge Aabye Dam stiller med de 20 procent.

Resten skal finansieres af eksterne midler, og menighedsrådet vil efter planen sende de første ansøgninger ud i juli.

Men hvornår regner man så med at kunne byde velkommen til det nye anlæg omkring Østerlars kirke?

– I 2026 eller 2027, lyder det forsigtigt fra Erling Aabye Dam.

Formanden for menighedsrådet i Østerlars sogn er lettet over, at han kan begynde at se fremad. Men der er stadig lang vej at gå, før den nye plan er ført til ende. Mange timer oveni dem, der allerede er brugt.

 

 

Info

Østerlars kirke regnes for at være den ældste af de fire bornholmske rundkirker, selvom man ikke helt præcist ved, hvornår kirkerne blev bygget.

Sandsynligvis går kirken tilbage til cirka 1150 – og kirken har, formoder man, som de øvrige kirker på Bornholm været anvendt både som kirke og som værn mod fjender fra havet.

Taget er først lagt på langt senere (i 1744), hvor kirken har mistet sin betydning som forsvarsbygning.

 

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT