Her kom sovjet-soldaterne på Allinge Kirkegård fra

Her kom sovjet-soldaterne på Allinge Kirkegård fra
En undersøgelse viser, at der rent faktisk fortrinsvis ligger folk fra den russiske del af Sovjetunionen i de såkaldte russergrave på Allinge Kirkegård. Men det ændrer ikke på, at de blive mindet som "sovjetiske soldater" på stedet. Arkivfoto: Berit Hvassum
KULTUR | Onsdag 13. april 2022 • 07:01
Niels Ebdrup
Journalist
KULTUR | Onsdag 13. april 2022 • 07:01

En undersøgelse foretaget af museumsinspektør Jakob Seerup viser, at langt de fleste soldater i de såkaldte russergrave på Allinge Kirkegård kom fra den russiske del af sovjetunionen.


Tidende bragte i går et interview med den tidligere sovjetborger Jelena Heiberg. Hun mener, det er en misforståelse, at de såkaldte russergrave på Allinge Kirkegård bliver associeret med Rusland, fordi de døde i gravene var sovjetiske soldater – ikke russiske.

Museumsinspektør ved Bornholms Museum Jakob Seerup forsker i den bornholmske russertid efter anden verdenskrig. Han giver hende ret i udlægningen, men nuancerer den også. Han har nemlig fundet ud af, hvor præcis de døde sovjet-soldater på Allinge Kirkegård kommer fra. Det viser sig, at langt de fleste soldater i de såkaldte russergrave rent faktisk kom fra den russiske del af Sovjetunionen. Tre kom fra den ukrainske del. En kom fra Kasakhstan.

– I 1945 og under den kolde krig betød det ikke så meget, hvor man kom fra. Man giftede og bosatte sig på kryds og tværs i Sovjetunionen. Men det er fortrinsvis russere, der ligger i gravene. Det kan vi se ud fra en fin internetressource, russerne har lagt online, siger Jakob Seerup.

En politisk handling

Jakob Seerup konstaterer, at det under alle omstændigheder ikke er så mærkeligt, at vi forbinder gravene med Rusland. Rusland er nemlig det eneste land, som har vist interesse for gravene efter Sovjetunionens sammenbrud.

– De døde var jo en del af den røde hær, som der også var mange ukrainere med i. Men det ændrer ikke på, at det er en repræsentant fra den russiske føderations ambassade, som har lagt blomster hvert år efter sovjetunionens opløsning. Noget, som de har været meget alene om. Vi har ikke set repræsentanter fra den ukrainske, hviderussiske eller georgiske ambassade, siger Jakob Seerup.

Det officielle Bornholm, personificeret ved borgmester Jakob Trøst (K) og garnisonskommandant Ulrik Skytte fra Almegårds Kaserne, har afvist at deltage i en mindehøjtidelighed for de 30 begravede sovjetborgere på den særlige afdeling af Allinge Kirkegård. Netop associationen med Rusland, der fører krig i Ukraine, gør det i øjeblikket kontroversielt at deltage i en mindehøjtidelighed. Ikke mindst, fordi det er en politiseret begivenhed, vurderer Jakob Seerup.

– Selvfølgelig er det legitimt, at Rusland hædrer mindet om de døde fra anden verdenskrig, ligesom vi lægger kranse og blomster ved frihedskæmpernes grave. Det vil man ikke høre mig sige noget negativt om. Men problemet er, at den her kransenedlæggelse hurtigt går hen og bliver politisk, idet den involverer den russiske ambassadør eller andre fra den russiske føderation. Og de repræsenterer et regime, der fører en ulovlig krig, siger Jakob Seerup.

 

30 soldater

Der er 30 soldater fra den røde hær begravet på Allinge Kirkegård. Museumsinspektør ved Bornholms Museum Jakob Seerup har plottet deres hjemstavne ind på et kort for at danne sig et indtryk af, hvor i det tidligere Sovjetunionen, soldaterne kom fra.

Hver soldat har fået et tal, som på kortet er blevet placeret i nærheden af soldatens hjemstavn.

Det viser sig, at langt de fleste soldater i de såkaldte russergrave rent faktisk kommer fra den russiske del af Sovjetunionen. Tre kommer fra den ukrainske del. En kommer fra Kasakhstan.

Grafik: Jakob Seerup

 

Mange grunde til ambassadør-besøg

Der er mange forskellige grunde til, at den russiske ambassadør år efter år er kommet til Allinge Kirkegård. At hædre de faldne er bestemt ikke den eneste.

– Det handler om alt muligt andet end at hædre de døde, siger Jakob Seerup.

– For det første er Allinge Kirkegård det eneste sted i Danmark, hvor der er sådan et mindesmærke. Det i sig selv gør det ret oplagt, at man tager derhen og læger en krans.

– Ser man det i en storpolitisk sammenhæng, kan man nok se det som en form for politisk kommunikation. Man viser demonstrativt, at Rusland er sejrherrerne, og at vi skylder dem vores frihed, fordi de befriede os fra tyskerne.

– Deraf følger en propagandafunktion ved mindehøjtidelighederne. Man hæver det hele op på et højere niveau og siger: Derfor kan I se, at Rusland er et godt land, der befinder sig på den rigtige side af historien, siger Jakob Seerup.

FÅ ABONNEMENT