Hammersø: Naturperle med gamle planer som krigshavn

Hammersøen på Nordbornholm er i virkeligheden en sprækkedal fyldt med vand og kaldes landets største bjergsø. Da isen smeltede efter istiden var der i en meget lang periode ikke afløb for smeltevandet og vandstanden steg i Østersøen med op til 22 meter højere end i vore dage. Dengang var Hammerknuden en ø, adskilt fra Bornholm af et sund. Da der blev åbnet til de danske bælter faldt vandstanden og senere blev sundet lukket af sandflugt i begge ender. Stednavne som Sandvig i den ene ende og Sæne fortæller historien. Sæne er et bornholmsk navn for sand. Mange mennesker kender heller ikke historien om planerne for en flådehavn i Hammersø. Her kommer den spændende historie.

Hvor: Denne korte og nemme vandretur starter ved den store parkeringsplads ved Opalsøen. Fra bålpladsen og shelterne går man ned af trappen til Hammersøen og følger stien opad og videre langs den 10 hektar store Hammersø til den østlige ende. Retur ad vejen på den modsatte side. Turen er under 2 km.

Hammerknuden har for tusinde år siden været beboet af mennesker. Stenalderens folk var musikalske, for på en boplads har arkæologer fundet en knogle fra et får, der havde små udborede huller ligesom en fløjte. Den kunne lave de smukkeste lyde og landets ældste musikinstrument er i dag udstillet på National Museet.

Opal søen med sit grønne vand og lodrette klippesider er skabt som stenbrud 

Opal søen er menneskeskabt

De stejle klippesider med den 20 meter dybe sø i bunden er et gammelt stenbrud. Søen er opkaldt efter vandets farve, der ofte er grønt som opaler. Allerede fra midt i 1800 var der små stenbrud på Hammeren. Det startede først i stor skala, da en tysker købte området i 1891 for at kunne levere granit til Kieler Kanalen og tyske havne i Østersøen. Hammerhavnen blev lavet til udskibning af granit, fra stenbruddet kørte tipvogne på skinner til stenbanen og en faldhammer til knusning af granit. På grund af 1. Verdenskrig solgte tyskeren stenbruddet. Bagefter blev det forsat med danske ejere, indtil det på grund af manglende efterspørgsel måtte ophøre i året 1972.

Hammersøens natur

Ved broen i den sydlige ende kan der bades. I søen findes der gedder, aborrer, ål, skaller og karusse. Det kræver et fiskekort, der kan købes mange steder. Den største dybde er 14 meter lavere i begge ender. Her lever også de store dammuslinger. Søen har meget klart vand, der skyldes en stor bestand af vandremuslinger. Normalt lever de kun sydpå i saltvand, måske er de kommet ind i Østersøen med lænset spildevand fra et udenlandsk skib. Herfra har en lystfisker ved kysten fået en enkelt med til Hammersøen, der er blevet tusindvis af vandremuslinger, der filtrerer vandet.

I den østlige ende af Hammersø er der et større område med tagrør. Om vinteren kan der i isfrie perioder ligge mange rastende troldænder og skalleslugere. Hver nat flyver troldænderne ud til Østersøen og fanger blåmuslinger.

I isfrie vintre kan der være mange troldænder i Hammersøen.

Dengang Hammersø skulle være krigshavn

Mange gange har der været planer om at lave Hammersø til en flådehavn på grund af den strategiske beliggenhed i Østersøen. Under svenskekrigene i 1658 mistede Danmark store dele af sine svenske landområder og fæstnings ingeniør Henrik Ruse blev sendt til Bornholm for at undersøge muligheden for en flådehavn i Hammersø. Der var dengang ingen havne på øen, og søen var velegnet, hvis den blev forbundet til havet med kanaler og sluser. Da det blev for dyrt, valgte Christian V Ertholmene i 1684 og kaldte fæstningen Christiansø.

Næste gang var i 1716 i forbindelse med den russiske zar Peter den Stores ophold på Bornholm. En stor flåde af 60 russiske og danske skibe med 600 mindre skibe og en samlet besætning på 27.000 mand ankrede op ved bugten af Sandvig. Under sin spadseretur rundt om Hammersøen sagde han, at den var god som en russisk flådehavn i den vestlige del af Østersøen, og han ville gerne købe Bornholm. Det afslog den danske konge meget diplomatisk, og skuffet sejlede zaren hjem til Rusland.

Under krigen med England fra 1807 – 1814 dukkede de gamle planer frem, men endnu engang blev de opgivet. Under 1. Verdenskrig havde den tyske kejser store planer om at bruge søen som base for sine små torpedobåde, der hurtigt kunne sejle ud og beskyde russiske ubåde. Danmark havde ikke lyst til dette samarbejde.

Lokalt fortælles et rygte fra 2. Verdenskrig om, at Hitler ville bruge søen til sine mange til undervandsbåde. Det er sikkert bare en skrøne.

I året 1973 blev Hammersøens militære status afsluttet. Forsvarsministeriet satte søen til salg for 100 kroner, og den heldige køber blev Kulturministeriet. I vore dage er Hammersøen fredet og indgår som en vigtig del af naturområdet på Hammeren.

I dag bruges Opsalsøen til mange fritidsaktiviteter. Blandt andet landets længste tovbane. 

Hammer granit

Den lysegrå og svagt rødlige Hammer granit præsenterer sig flot under turen langs det store nedlagte stenbrud Opalsøen. Granitten er en af øen yngste, dannet for 1.4 milliard år siden. Den rødlige farve skyldes et stort indhold af mineralet feldspat. De stejle klipper skaber både idyl og dramatik, især om foråret og hele sommeren med sine mange ynglende og skrigende sølvmåger. Når stemmerne høres fra stenbruddet er det som et lukket rum med en pragtfuld akustik.

Fra toppen over stenbruddet er der en smuk udsigt over hele området. Der er også mange fritidsaktiviteter, blandt andet landets længste tovbane om sommeren. Klippeklatring er tilladt under faglig ledelse. Der er kajakroning og svømning. De seje skal naturligvis lave et seks meter højt udspring fra en klippeafsats ned i det mørke og dybe vand.

God tur.