Hammerknudens bedste tips: Flotte udsigter og en rusten ubåd

Bornholms nordligste område kaldes Hammerknuden. Stedet ligger som et stort afgrænset forbjerg med op til 82 meters højde. På den vestlige side er der stejle og helt lodrette klipper mod havet, den østlige side er lavere. En lang sprækkedal adskiller Hammerknuden fra resten af øen, bunden udgøres af Hammer Sø.

En vandretur på Hammerknuden er en stor naturoplevelse, nogle beskriver den som landets smukkeste vandretur. Tilsvarende natur findes ingen andre steder i landet. Der er klipper for fuld musik, imponerende udsigter mod Hammershus og den smukke nordvestbornholmske klippekyst. På turen opleves stejle fuglefjelde med alke og lomvier, Hammerknudens hede landskab og store stenbrud.

Overalt i det store område er der afmærkede stier. De fleste mennesker følger stien langs kysten, enten fra Sandvig Strand, eller modsat fra Hammerhavnen og går retur langs Hammer Sø. En stækning på seks kilometer. Fra Sandvig er terrænet svagt stigende. Hvis turen derimod udgår fra Hammerhavnen, er der flotte udsigter fra begyndelsen.

Denne artikel er forslag til en forkortet vandretur på Hammerknuden med start fra parkeringspladsen på Hammerhavnen. Turen er kun fire kilometer, men kan føles længere. Der er mange opstigninger, klipper på stien og turens stejle afslutning.

Beskrivelsen af ruten: Fra parkeringspladsen går man over til trappen. Oppe over skrænten følges stien mod venstre. Ved en låge fortsætter man opad, og derefter kommer den afmærkede kyststi, der følges til venstre langs klippekysten. Stien passerer Kongestolen, Kælderhalsen og Lindedalen. Efter et højt klippefremspring fører stien nedad mod havet og fortsætter nordpå. Kort efter forlader man stien langs kysten og følger en anden mod højre, opad bakken til Hammer Fyr, Krystal søen og udsigten over Opal Søen og Hammer Søen. Hjemturen går ned af trapper og stejle skrænter retur til udgangspunktet.

Oplevelserne under vandreturen

Hammerhavnen blev anlagt i 1891 til udskibning af granit fra Hammerens Stenbrud. Allerede i middelalderen brugte man stedet som anløbshavn for Hammershus. De små skæve huse ved havnen er lavet af hårdt afrikansk træ, der er en kiosk, opholdsrum og toiletter. Den tilhuggede stenvæg i baggrunden af parkeringspladsen var bagsiden af en stor hal med faldhamre for at flække den hårde granit. Efter trapperne kommer man op til en flot udsigt mod Hammershus.

Værd at vide: Her stod kunstmalede Holger Drachmann i 1872, han malede et smukt billede af Hammershus. Motivet blev ikke kun et kendt maleri, han brugte det også under arbejdet som vasedekoratør hos Hjorht Keramik Fabrik i Rønne.

Hammerknuden er indhegnet. Der er udsat får, geder og køer som naturplejere for at kunne bevare landskabets åbne udseende.

Efter lågen går man op til næste etage og følger kyststien mod venstre. Kort efter er udsigten til Hammershus endnu flottere. Et skønmaleri af en borg, omgivet af høje klipper, den blå ramme er hav og himmel.

Kongestolens stejle klipper er fuglefjeld med ynglende sølvmåger og alke.

Kongestolen

Kyststien er her et dybt spor mellem det lave krat af vindblæste slåen og ener. Der høres skrigende sølvmåger – der yngler mange på klippekysten. Senere kommer man til Kongestolens stejle fuglefjelde med sorte og hvide alke og lomvier. Når de står på klipperne, ligner de små pingviner. Midt i 1800-tallet ynglede der flere tusinde fugle. De blev senere fordrevet af støjen fra stenbruddet. I dag yngler der 400 par alke og 50 lomvier mellem Jons Kapel og Hammeren.

Den mærkelige kælderhals

På et tidspunkt fører et trampet spor fra stien ud mod klippekanten. Det ender ved et flot naturfænomen, en gangbro af granit med et hul der ligner nedgangen til en kælder. Det er Kælderhalsen, skabt af naturlig erosion. Efter istiden var havets vandstand 20 meter højere, bølger og storme fjernede den svagere granit væk og efterlod den hårde.

Tilbage på kyststien fortsætter ruten til et smukt indhak af klippekysten. Det er udløberen af en sprækkedal kaldet Lindedalen, bevokset af lave egetræer og krat.

Efter højdedraget fortsætter stien nedad til niveau med havet, kort efter forlades kyststien, man følger en anden sti mod højre, op af bakken til det højeste punkt på Hammerknuden. Herfra er der en flot udsigt med ener og hedelyng. Der er nok smukkest i juli og august, når lyngen blomstrer.

Hammer Fyr

Stien ender ved en asfalteret vej, der følges mod højre og opad til den øverste top af Hammerknuden, 84 meter over havet. Her anlagde man i 1871 Hammer Fyr, det skulle afløse et forældet kulfyr. Der var tågehorn på fyret. Men fyret blev selv en brøler. På grund af højden over havet kunne skibene ikke se lyset i tåge og havgus. Man måtte derfor i 1895 bygge Hammer Odde Fyr på øens nordligste spids. Det gamle fyr er dag nedlagt. Der er åbent hele sommeren.

Sovjetrussisk gravminde ved Hammer Fyr.

Et sovjetrussisk krigsminde

Efter fyret følger man stien forbi de ældre huse for personalet ved fyret. Overfor ses en sovjetrussisk gravsten med en stjerne og kyrillisk tekst. På stenen står der Erastob. N.E. 1918-1945. Den unge soldat blev begravet her, skudt af sine egne landsmænd, efter han havde voldtaget en ung pige. Under russernes 11 måneder lange besættelse døde flere, ikke i kamp, men ofte af druk, alle blev begravet på den russiske afdeling på Allinge Kirkegård. Undtagen soldaten på Hammeren. Hvert eneste år kommer der folk fra den russiske ambassade i København og lægger en krans af plastik. Der bliver også lagt en her.

Gamle stenbrud og Krystalsøen

Stien passerer gamle stensatte haver for fyrets personale, et øjeblik efter kommer man ud til et stenbrudsområde fra omkring 1870. Der ses stadig rustne jernringe og friske spor af flækkede sten. Det vandfyldte stenbrud kaldes Krystalsøen, vandet havde tidligere en klar farve ligesom krystal. I dag er vandet grumset af trådalger. Det skyldes ekskrementer fra udsatte guldfisk og bækforeller.

Mageløse udsigter over Opal Sø og Hammer Sø

Man følger stien mod højre og ser en meget smuk udsigt. Under de høje klipper ses den grønne Opal Sø, opstået af regnvand efter at stenbruddet ophørte. Bag det menneskeskabte ar ligger Hammer Sø, sprækkedalen med en vanddybde på 14 meter. Efter istiden var Østersøens vandstand højere, Hammerknuden var en isoleret ø.

Den ejendommelige ubåd er en ombygget trykluftsbeholder fra stenbruddet.

Turen tilbage

Man tager trappen ned. Gelænderet til afgrunden holdes med gamle jernbaneskinner. Man følger stien mod højre og kommer til en ny udsigt mod Hammershus. Derefter fører stien stejlt nedad skrænten.

Her ses en rusten ubåd til venstre for stien. Det er kun en ombygget trykluftbeholder fra stenbruddets velmagtsdage, Hammerens stenbrud ophørte 1972. Derfra følges stien gennem naturskoven indtil den deler sig til to, man går mod venstre til en låge. Efter den følges stien med en vold på højre side, et øjeblik efter er man kommet tilbage til turens udgangspunkt. God tur.