Er det vigtigt at det ligger i Rønne?
– Nej. Det var det heller ikke, da vi ville lægge det ved siden af kunstmuseet, og det er det heller ikke i fremtiden. Det er Bornholms Museum. Vi er sådan set åbne overfor mange løsninger.
Jacob Bjerring-Hansen oplyser, at man har brug for et sted mellem 2.000 og 2.500 kvadratmeter til det nye kulturhistoriske museum, afhængig af loftshøjde og øvrige fysiske forhold.
Børnenes kunstmuseum
Bestyrelsen og ledelsen på Bornholms Kunstmuseum har udnyttet ventetiden til at udforme en ny strategi for Bornholms Kunstmuseum. Den præsenteres på generalforsamlingen den 14. maj, og Lars Goldschmidt kan allerede nu afsløre, at kunstmuseet i Rø i fremtiden vil udvikle sig i en mere børnevenlig retning.
– Vi vil have et stærkt fokus på børn på nogle områder, hvor de faktisk kan få nogle oplevelser med de kunstneriske processer. Så vi i højere grad bliver børnenes museum, siger han.
Lars Goldschmidt lægger ikke skjul på, at han ærgrede sig, da det for et år siden stod klart, at Carpenter-projektet, der var tegnet som en tilbygning til det eksisterende kunstmuseum i Rø, måtte opgives. Samtidig er han optimistisk over den udsigt der tegner sig af fremtiden, når han kigger i krystalkuglen.
For formanden for Bornholms Museumsforening ved selvfølgelig mere, end han kan sige.
– Alt i alt tror jeg at vi ender med noget, der er endnu bedre end det vi havde planer om. Men jeg tør ikke sige noget før vi har svar fra fondene. Og det bliver so sagt nok tidligst efter sommerferien, siger Lars Goldschmidt.
Mancoba er undervejs