Lad os dog parentisk bemærke, at danskerne allerede fik kendskab til klokken i 1401. Her blev den første mekaniske tidsmåler – et ur – opsat på Ribe Domkirke og skikken spredte sig derefter til andre egne af landet. Det betød, at gudstjenester, retsmøder og auktioner pludselig begyndte på klokkeslæt, og at markederne fik fast definerede start- og sluttidspunkter. I 1696 etablerede man ensartet tid på kirkeurene i otte danske købstæder, i 1866 blev urene på landets statsinstitutioner synkroniseret efter Københavns tid, og i 1880 blev statstiden gjort til en egentlig nationaltid med gyldighed overalt i landet.
Atomuret i Hørsholm
Kun 14 år efter trådte Gudhjem ind i tidsbilledet. Gudhjemtid blev nemlig symbolet på den tid, hvor lille Danmark blev synkront med resten af verden, sådan da. Natten mellem 1893 til 1894 blev urene i Danmark sat 9 minutter og 41 sekunder frem, for at indføre den såkaldte universaltid i Danmark. De 9 minutter og 41 sekunder var den tid, det tog den roterende jordklode at bevæge sig mellem Det Kgl. Observatorium i København og den længdegrad, som klokkeslettet nu skulle følge, nemlig den femtende længdegrad øst for Greenwich, som ligger to kilometer øst for Gudhjem.
Gudhjemtiden skulle ifølge danmarkshistorien.dk gøre det lettere for danskerne at kommunikere på tværs af nationale grænser og tilpasse sig en moderne, globaliseret verden, præget af telegrafer, toge og telefoner.