– Det er hende, der har skabt koret. Hun er korets DNA og kan ikke erstattes, siger Tom Hansen.
Efter 860 koncerter med fyldte kirker i hele landet, afslutter Louise Adrian sit virke i Sct. Nicolai Kirke lørdag den 15. juni klokken 19.
17 sangere, som har sunget i årevis bag tremmer, fortæller i ord og toner om fængselslivet.
I de første 10 år af Fangekorets virke i Vridsløselille Statsfængsel var der ingen, der kendte noget til de syngende forbrydere. De var gemt af vejen, men da de udgav en cd i 2004 fik offentligheden øje på dem. Der startede en efterspørgsel efter koret udenfor murene, og med tiden fik Direktoratet for Kriminalforsorgen lavet nogle særlige udgangsregler, som gjorde en koncertvirksomhed mulig.