Et woke hold tager sig af Udenfor Sæsonen

Steffen Brandt har som vanligt sammensat et helt specielt og aldrig oplevet før hold af solister til at spille sammen med hinanden, ham selv og et fantastisk backing band.

Også som borgmester må det være dejligt ind imellem at komme væk fra skrivebordet eller forhandlingslokalet for simpelthen at nyde udsigten fra kanten af Bornholm og glane ud over Østersøen mod Christiansø, som ligger og ser tillokkende ud.

Sådan en dag var torsdag for borgmester Jacob Trøst, som sammen med blandt andre den lokale presse tog til Melsted Badehotel, som netop ligger dér i vandkanten, for at hilse på holdet bag Udenfor Sæsonen-koncerterne.

Ja, det er kulturuge for fuld udblæsning på Bornholm, og selv om alt er nyt, sprødt og vibrerende fra arrangement til arrangement, som alle er kendetegnet ved at være aldeles enestående og aldrig vil kunne finde sted lige nøjagtigt, som de nu engang udspiller sig, så er der trods alt også nogle holdepunkter.

Nej, ikke gengangere – alt er nyt, sprødt og vibrerende – men netop Udenfor Sæsonen-koncerterne er dog år efter år vendt tilbage i løbet af ugen, og de har budt på konstellationer, som næppe er oplevet før eller siden, hvor tre-fire kunstnere sammen med sanger og musiker Steffen Brandt på kryds og tværs har fortolket egne og hinandens numre.

Hvem har været med gennem årene? Vi nævner i flæng:

Oh Land, Benny Andersen, Kasper Eistrup, Annika Aakjær, Povl Dissing, Fallulah, Jørgen Leth, Sanne Salomonsen, Teitur, Kira Skov, Signe Svendsen, Rasmus Lyberth, Pernille Rosendahl, Niels Skousen, Sys Bjerre, Palle Mikkelborg ...

Og mange flere.

I år er et nyt hold samlet, og det mødte pressen på Melsted Badehotel – og altså også den lokale borgmester, som bød vedkommen ved blandt andet at konstatere, at det her er hans første Udenfor Sæsonen. Han slog også fast, at den bornholmske kulturuge har vist sig at være langtidsholdbar – så sandt, det er dens 21. år – og han filosoferede lidt over, hvordan kulturen udvikler sig:

Da Gutenberg i midten af det 14. århundrede opfandt bogtrykkerkunsten havde han næppe forestillet sig, at vi i dag læser bøger på en skærm, ligesom vi også streamer musik og frem for at gå i teatret måske ser en film på tv eller i biografen. Og som borgmesterens niece sagde til ham, da de for nylig talte om eksotiske rejsemål: Dem oplever jeg da bare på Youtube.

– Men vi læser altså stadig bøger, går i teatret og til koncert eller rejser ud for at mærke suset, nærværet, stemningen og fællesskabet, slog Jacob Trøst fast.

– Vi vil også gerne have duften, lydene og alt det andet med, desto flere sanser, vi tager i brug, desto bedre.

Og han opsummerede sin holdning til både kulturugen og Udenfor Sæsonen-koncerterne således:

– Vi bukker og takker.

Steffen Brandt og Jacob Trøst fik sig en snak. Foto: Torben Østergaard Møller

En idé

Steffen Brandt kunne lige dér passende have rakt hånden frem til et kys, men undlod beskedent. Det er jo dog ham, der hvert år har sammensat et nyt hold til de tre koncerter, som finder sted torsdag på Campus Bornholm, fredag i Kyllingemoderen og lørdag i Musikhuzet i Rønne.

I år kan vi så til rækken af deltagere tilføje navnene på tre unge kunstnere: Mina Okabe, Luna Ersahin og Rikke Thomsen, som tilsammen kun med hiv og sving sammenlagt overhaler maestroens egen alder.

Steffen, du er jo verdensmester i at lodde tidens stemning og også i at levere en sædeskildring i dine sange, men dertil er du en voksen mand, og nu har du valgt tre unge kvinder til at tage med i år, er det i tidens ånd?

– Det er woke, siger Steffen Brandt med glimt i øjet og afslører snart, at han tilsyneladende har allerførste sætning i visionen for Bornholms Kulturuge lagret på rygmarven. Den hedder: Vi vil være et vindue mod verden.

– Valget er ganske enkelt sket ud fra en idé om, at det kunne være spændende at åbne ud mod verden, fortsætter han således.

– Og ud mod alt det, som vi på en eller anden måde ikke forstår, men måske gerne vil forstå. Og så tænkte jeg på at tage udgangspunkt i en eller anden folkelig tone – set på verdensplan – og jeg faldt i første omgang over Luna Ersahin, som optrådte ved åbningen af kulturugen i Aarhus med stort symfoniorkester, og hvor hun havde oversat en tyrkisk sang, som hedder "Hør en stemme". Jeg tænkte, at det er vildt, at der kommer en med en anden baggrund – dansk etnisk og tyrkisk – men som bruger det danske sprog til at fortælle sin historie.

– Det, synes jeg, er flot, og det er måske også en åbning, som vi nogle gange har brug for, altså at vi får det fra den side og på den måde, hvis du forstår. Så jeg tænkte, det kunne være spændende at forfølge det. Og så faldt jeg over Mina Okabe, som er dansk-japansk, men har boet i London og New York og i det hele taget rejst rundt og i en alder af 21 år allerede har udfoldet et stort talent med over 20 millioner streaminger på Spotify. Hun er i den grad på vej, og jeg synes også, man kan fornemme, hun har et større syn på vores verden via sin baggrund. Og så tænkte jeg, at vi helt lokalt skulle ha' Rikke Thomsen fra Sønderjylland, som synger på sønderjysk, med også.

– Den kombination af de tre unge kvinder fra hvert sit deres sted i verden må på en eller anden mærkelig måde kunne give os et nyt syn – eller et frisk syn! – på verden. Det var udgangspunktet, så det er måske i virkeligheden en tilfældighed, at det er tre unge kvinder, det er bare dem, synes jeg, der lige nu prøver at vise nogle nye veje, siger Steffen Brandt.

Det var godt

Mit indledende spørgsmål kunne nok opfattes lidt aldersfascistisk, og det har jeg ikke selv nogen alder til at kunne være – men tænkte du aldrig på noget tidspunkt, at du måske skulle blande noget andet eller en anden ind i koncertrækken?

– Jo, det tænkte jeg faktisk. Jeg tænkte, at det er et – hvis jeg selv skal sige det – modigt program, fordi det er unge upcoming kunstnere, hvor Rikke Thomsen selvfølgelig er det mest etablerede navn af de tre. Men jeg har en idé om, at det lige præcis nu nok er fra den kant, vi skal hente noget inspiration og noget energi, for vi andre kan måske godt opleve, at vi ser noget, vi synes, vi har set før, og som vi ikke har lyst til igen, men så kommer nogen, som måske ikke har set det før, og som kan fortolke det på en måde, som er knap så lukket om sig selv. jeg tænkte, at det indspark fra en ny generation måske kan bringe os alle sammen videre.

Det er også modigt i forhold til publikum, for vi er vant til, at der kommer nogle kunstnere, vi måske kender lidt bedre. Jeg er selv lidt blank her?

– Ja, det er også det, jeg mener, og det er måske i virkeligheden også det, der lidt er satset den her gang. Men det er ud fra en idé om, at vi måske lidt naivt eller indbildsk tror, at vi med de her koncerter har fået stablet et koncept på benene, hvor folk ved, at når de går derfra, så har de fået noget, de måske ikke vidste de kunne li', men hvor de bagefter vil sige: Det var godt, vi gjorde det og gik til koncerten, siger Steffen Brandt.

Deltagerne i Udenfor Sæsonen bakkes som vanligt op af Jeppe Gram (trommer), Jeppe Skovbakke (bas), Gustaf Ljunggren (alle instrumenter i hele verden) og Christoffer Møller (tangenter). Derud overmedvirker et sammensat klassisk ensemble bestående af: Cæcilie Balling (violinist), Josefine Opsahl (cellist og komponist), Josefine Weber (mezzosopran og bratschist) samt Sofia Kayaya (fløjte).

Hvorfor sagde du ja til at være med i Udenfor Sæsonen?

Mød de tre kunstnere, som Steffen Brandt har inviteret med.

Der er det så, holdet bag Udenfor Sæsonen, som blandt andet består af Luna Bülow Ersahin, Mina Okabe og Rikke Thomsen. Foto: Torben Østergaard Møller

I Udenfor Sæsonen, den tilbagevendende koncertrække under Bornholms Kulturuge, møder publikum hvert år Steffen Brandt, som har indbudt tre-fire kunstnere, som sammen med et stort backingband fortolker egne og hinandens sange.

I år er det Mina Okabe, Luna Ersahin og Rikke Thomsen.

Men hvorfor sagde de ja til at deltage:

Luna Bülow Ersahin har et indgående kendskab til Bornholm, eftersom Pernille Bülow er hendes moster, men svarer i øvrigt:

– Jeg sagde ja af mange grunde. En af dem er, at det er her på Bornholm, det er fantastisk at få lov at komme over og spille på nogle særlige lokationer. Jeg respekterer også Steffen Brandt rigtig meget, så jeg synes, det er spændende at skulle lave musik sammen med ham. Og så synes jeg, at det er ret spændende at høre sin musik i nye konstellationer. At høre den blive spillet af helt andre kunstnere og med en strygekvartet. Det tiltrak mig rigtig meget.

Mina Okabe svarer:

– Jeg var virkelig beæret over at være blevet spurgt af Steffen Brandt. Min far er dansker, og min mor er japaner, og da jeg fik beskeden, sagde jeg det til min far med det samme, og han var lige så meget oppe at køre over det som mig, haha. Jeg synes også bare, at det er virkelig fedt at møde andre musikere, som laver andre typer musik, og også det at spille med et band, der er så dygtigt, som det vi har her er fantastisk. Der er rigtig mange grunde til, at jeg sagde ja og syntes, at det kunne være sjovt.

Hvordan er det gået med at øve?

– Hver gang, jeg er gået fra øvelokalet, har mit humør være løftet. Ikke fordi jeg var ked af det, da jeg kom ind, men man bliver virkelig glad af at øve og spille med dem, der er med, for alle er så søde og dygtige.

Rikke Thomsen svarer:

– Jeg sagde ja, fordi ét: Jeg har aldrig være på Bornholm før i mit liv. Og så var det jo ikke hr. hvem som helst, der spurgte, men Steffen Brandt, som er en sangskriver af en kaliber herhjemme, som jeg selvfølgelig alle dage har lyttet nøje efter, hvad har skrevet. Jeg bliver aldrig færdig med at lære, så jeg tænkte, at jeg skulle lære noget af ham – og dertil er det jo et hold musikere, som jeg rigtig gerne vil spille sammen med. Nogle unge, upcoming musikere som mig selv, som jeg højst sandsynligt også skal lære en masse af. Det er jo det, man kan, så det er tre gode grunde til at være med.

Det er altså et rent kinderæg. Må jeg spørge, hvad dit førstehåndsindtryk af Bornholm har været?

– Jeg tror ikke rigtig, man kan blive mere forkælet, end jeg føler mig lige nu. Her er en fantastisk udsigt her ved havet, og vi har spist en fremragende fiskefilet med det hele, og jeg er sammen med verdens sødeste mennesker. Jeg tror, det bliver så skønt. Det er sandt, hvad de siger derude.

Hvad siger de?

– De siger, at Bornholm er dejlig.