Engang var alt superhemmeligt – nu fejrer de jubilæum

Interessen for krig vokser. Det mærker Michael Møller i Bornholmertårnet, hvor Koldkrigsmuseet i år har taget hul på sin tiende sæson.

21 dage.

Så lang tid tog det at støbe Bornholmertårnet, det 70 meter høje militæranlæg, som mellem 1986 og 2011 dannede rammen om Danmarks og NATOs vigtigste lyttepost mod øst. Cirka hundrede kilometer øst for Bornholm lå nemlig grænsen til det daværende Sovjetunionen. Lytteposten blev brugt til at følge med i, hvad man foretog sig i østblokkens dengang magtfulde militæralliance.

Muren faldt tre år efter åbningen af Bornholmertårnet - eller som det hed dengang 'Station B'. Men Forsvarets Efterretningstjenestes lyttestation på Dueodde blev stående og var i funktion frem til 2011. Som en sjov bibemærkning fortæller Michael Møller, at Forsvaret året før lukningen nåede at sætte anlægget i stand for 69 millioner kroner.

I dag er Bornholmertårnet et markant anlæg i historien om Den Kolde Krig.

Det mener i hvert fald tårnets ejer, Michael Møller. Han husker tårnet helt tilbage fra barndommens køreture.

– Når vi spurgte hvad det var, sagde de voksne altid: Det der, det er med til at passe på os allesammen.

To gæster betragter det russisk kampfly, der i 1953 landede i lufthavnen på Bornholm med en russisk pilot ombord. Den gamle MIG 15-jager er i dag udstillet på Koldkrigsmuseet i Strandmarken.

Har besøgt Auschwitz fem gange

Da Forsvarets Efterretningstjeneste satte lyttestationen, der er delvist bombe- og strålingssikret, til salg i 2014 bad Michael Møller om en fremvisning.

– Jeg var bare nysgerrig, siger han. Men han endte med at købe hele molevitten.

– Det var en dame fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der viste rundt. På et tidspunkt kiggede hun på mig og spurgte: Hvad vil du bruge det til, hvis det bliver dit? Og så sagde jeg: Koldkrigsmuseum. Det røg bare ud af mig.

Men drømmen blev til virkelighed. I 2015 slog Koldkrigsmuseet og Bornholmertårnet dørene op. Og Michael Møller behøvede ikke at hyre en ekspert i oplevelsesøkonomi for at få ideer. Han kan hele Anden Verdenskrig og koldkrigshistorien udenad. Han har også besøgt Auschwitz. Fem gange. En hel afdeling er indrettet særskilt med henblik på at skildre livet i de rædselsfulde nazi-lejre, hvor millioner af jøder og andre minoriteter blev gasset, skudt eller på anden måde udryddet.

– Det er både for at skabe perspektiv, og fortælle, hvad det var, der gik forud for Den Kolde Krig. Men det er også fordi det, der skete i lejrene dengang, var så frygteligt. Jeg håber, at folk går herfra og tænker: Det må aldrig ske igen, siger Michael Møller.

I to år var elevatoren i Bornholmertårnet ude af drift, mens man ventede på specialfremstillede dele fra udlandet. Men i sidste uge begyndte elevatoren at køre igen og dermed slipper de besøgende på Koldkrigsmuseet for at tage trapperne op til toppen – en tur der svarer til at gå op til 23. etage i en beboelsesejendom. Foto: Anette Vestergaard

Afslørede den tjekkiske revolution

En af aktiviteterne på museet er spionjagt. En anden er bombespillet i virtual reality rummet, hvor man får et par VR-briller på, og pludselig befinder man sig i et bombefly.

I rummet ved siden af kan man kaste en fiktiv atombombe et tilfældigt sted i Danmark, og se hvor meget skade den forretter. Der er desuden rig lejlighed til at studere det gamle lytteudstyr og læse om de metoder man brugte for at holde styr på fjendens bevægelser. Faktisk var lytteposten på Sydbornholm så stor succes, at de første efterretninger om revolutionen i Tjekkoslovakiet i 1968 kom fra efterretningstjenestens lyttestation på Bornholm.

På grund af jerntæppet var den kolde krig præget af paranoia, frygt og mistro. En frygt, der blev forstærket af forsvarspagternes oprustning med atomvåben.

Af samme grund var Bornholmertårnet i sin glanstid Bornholms mest overvågede sted, fortæller Michael Møller.

– Der var 54 udvendige kameraer. Jeg har ikke tal på, hvor mange der var indvendig, men jeg plejer at sige, at det eneste sted, vi ikke har overvågning, det er inde på dametoiletterne.

Interessen stiger

Efter genforeningen i 1991 fulgte en lang periode med dialog mellem Øst og Vest. NATO udvidede territoriet langt ind over Warszawa-pagtens gamle grænser. Michael Møller købte næsten som ved skæbnens ironi den gamle lyttepost samme år som Rusland annekterede Krim. Nu kæmper ukrainerne for resten af deres land.

Situationen ser med andre ord noget anderledes ud, end den gjorde i 2014, da Michael Møller overtog Bornholmertårnet for 1.250.000 kroner.

– Vi har vel aldrig nogensinde været tættere på en tredje verdenskrig, end vi er i dag, siger han.

Besøgstallene afslører da også, at der er noget om snakken. Interessen for krig vokser. Koldkrigsmuseet på Dueodde får normalt besøg af 20.000 gæster om året, men Michael Møller kan allerede nu se, at det tal bliver højere i år.

Han gætter på, at krigen i Ukraine, og det nye trusselsbillede i Østersøregionen spiller en rolle. Men truslen fra øst har aldrig været langt væk på Bornholm. Faktisk har øen ude midt i Østersøen været truet gennem hele historien, og ironisk nok kan vi i dag takke denne trussel for rundkirkerne, Hammershus, samt borge, ringborge og en række andre forsvarsværker fra oldtiden. Og nu altså også Bornholmertårnet, som i dag er koldkrigsmuseum på tiende år.

Historien om tårnet

Historien om den tårnhøje lyttestation på Sydbornholm er et ægte stykke bornholmsk koldkrigshistorie. Bornholmertårnet kom til i 1986, men havde på det tidspunkt allerede en forgænger. Historien startede imidlertid et helt andet sted. Allerede i 1850erne sad man i København og planlagde hvor man ville bygge fyrtårne i Danmark. Da turen kom til Sydbornholm blev man enige om at Strandmarken 2, der hvor Bornholmertårnet ligger i dag, var den rigtige placering. Det viste sig imidlertid at være en fejl, og i 1961 byggede man derfor et nyt fyrtårn, tættere på stranden ved Dueodde. Samme år overtog Forsvaret det gamle fyrtårn og byggede et lyttetårn lige ved siden af. Efterretningstjenesten, der tidligere havde haft lyttepost nede på stranden, rykkede op til det gamle fyrtårn, og fortsatte deres aktiviteter her frem til 1986, hvor det gamle tårn fra 1961 blev revet ned og det tårn vi kender i dag, blev bygget.

Michael Møller er 52 år. Tidligere ejer af Bornholms Skade- Servicecenter i Aakirkeby.

Lytterummet står som det gjorde i 2014, da Michael Møller overtog Bornholmertårnet. Foto: Anette Vestergaard