Destination Bornholm har kåret en vinder af fotokonkurrence

Destination Bornholm har kåret en vinder af fotokonkurrence
Vinderbilledet er taget ved Opalsøen af Alexandra Moldovan fra København.
NOTITS | 10. MAR 2022 • 09:48
Berit Hvassum
Journalist
NOTITS
10. MAR 2022 • 09:48

Gennem hele 2021 har bornholmere og øens gæster bidraget med masser af billeder af Bornholm på alle årstider og nu er en vinder fundet af fotokonkurrencen #bornholmmoment.


Destination Bornholm har for anden gang holdt en fotokonkurrence på Instagram, som er en hyldest til de mange fantastiske Bornholm-øjeblikke, som findes hele året og i alle afkroge af Bornholm.

– Der har igen i 2021 været stor interesse for konkurrencen, og Destination Bornholm har modtaget over 8000 billeder. Det er næsten en fordobling i forhold til året før. De 20 bedste billeder gik videre til en afstemning, hvor 1700 personer stemte på netop deres favoritbillede, fortæller Helle Mogensen, presseansvarlig i Destination Bornholm.

– Vinderbilledet er taget af Alexandra Moldovan fra København, som med et billede af Opalsøen, blev en overbevisende vinder.

Alexandra modtager, udover æren, et professionelt galleritryk af vinderbilledet sponseret af PhotoCare Rønne, dewr også har været sponsor på konkurrencen.

De 3 billeder, der modtog flest stemmer, er i 2022 udstillet i Bornholms Velkomstcenter og har også fået plads i kataloget Bornholm – Hele året.

Billederne indgår fremadrettet i markedsføringen af Bornholm som feriedestination hele året. Derudover har Destination Bornholms medlemmer ligeledes tilgang til flere af de flotte billeder, som de frit kan bruge i deres markedsføring.