Bus med legeting besøger flere byer

NOTITS | 16. AUG 2024 • 16:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
16. AUG 2024 • 16:00

I de kommende uger kommer aktivitetsbussen Boblen rundt til flere byer, hvor Luthersk Mission på Bornholm har børne- og ungdomsklubber. Boblen er fyldt med bolde, hoppeborg, telt og andre ting til leg og aktiviteter, og alle kan være med, når den besøger Segen, Nexø, Aakirkeby, Østerlars, Gudhjem og Rønne.

– Luthersk Mission på Bornholm vil gerne være med til at give børn og juniorer gode oplevelser rundt på øen. Det gør vi blandt andet ved at holde klubber, fortæller Bodil Gudbergsen fra foreningen i en pressemeddelelse.

Boblen er beregnet til at gøre klubbernes arbejde kendt og møde nye børn i byen. Her på Bornholm sker det fra den 18. til den 27. august.

– Børn, voksne, unge, ældre – alle er velkommen til at komme og være med og få en kop kaffe, saft og snak med de andre i den lokale by, fortæller Bodil Gudbergsen.

FÅ ABONNEMENT