Annette blev kaldt en løgnhals – først 20 år efter turde hun tro på sig selv

I gamle dage brændte man folk som Annette Edel på bålet – i dag skriver man grimme ting på Facebook. Men hun har lært at slette, blokere og komme videre.

Annette Edel havde sin første mærkelige oplevelse som syv-årig, da naboen kom ind på hendes værelse klokken to om natten og smilede til hende. "Hvad laver Verner herinde midt om natten", tænkte hun. Dagen efter fandt hun ud af, at han var afgået ved døden den nat.

Naboerne var et ægtepar med tre børn, og den ene af de tre børn var en skoleveninde, husker hun tilbage.

Hun fortæller, at da hendes mormor dør da hun er otte år, kom hun og sad på sengen hos hende.

– Når jeg sagde det, så sagde min far til mig, at jeg var fuld af løgn. Det var også det nemmeste, for så behøvede man jo ikke at snakke om det, forklarer hun.

Hun elskede ellers søndagsskolen med evangelisterne, biblen og alle de spændende billeder, der var i den. Det hele var meget eventyrligt, synes hun.

Som kristen og evangelist, var sådan noget med at se døde mennesker dog ikke noget, man sådan bød velkommen.

– Min farmor døde som 91-årig, og hun sagde til mig, at jeg var i pagt med djævelen selv, fortæller Annette Edel, som derfor gemte de mystiske oplevelser væk og fokuserede på noget mere fornuftigt.

Som 21-årig flytter hun væk fra Bornholm, og hun tager en uddannelse som social og sundhedsassistent. Hun får også en søn, og det er først, da hun som 38-årig går fra sin søns far, at hun beslutter sig for at prøve at få styr på de mystiske ting, hun fortæller, at hun oplever.

– Det bygger ligesom op, og jeg kan mærke, at det trækker i mig. Jeg kan ikke forklare de ting, jeg ser og oplever. Nogle gange ringede telefonen midt om natten, og så var der nogen, der var døde, som prøvede at komme i kontakt med mig, fortæller hun.

Folk grinede

Det lykkes Annette Edel at komme i gang med et kursus, hvor hun bliver klogere på clairvoyance, og hvor hun får nogle relationer, der ikke griner af hende. Hun fortsætter med en underviser fra England og herefter tager hun på spritistskole i København, hvor hun vælger at gå all in på afdødekontakt og clairvoyance.

Det er også her, hun vælger at sige farvel til de venner, der ikke tager hende seriøst.

– Folk grinede jo. Men jeg besluttede mig for, at folk, der synes, jeg var idiot og som latterliggjorde mig, de skulle ikke være i mit liv. Jeg gik helt seriøst ind i det her, for det var det, jeg havde brug for at prøve, forklarer hun.

Hun oplever, at både hendes mor, søn og søster er meget forstående overfor det, hun laver, selvom de også synes, at det er skræmmende.

– Jeg kan sagtens forstå, hvis folk tænker "hold da op". Det er helt i orden, og så kan man bare gå igen, forklarer hun.

Brændt på bålet

De seneste 16 år har hun arbejdet i både Tyskland, England, Grønland, Norge og Sverige. Hun oplever, at man i mange lande er langt mere åbne overfor clairvoyance og afdødekontakt, end man er i Danmark.

– I England har de over 2.000 spiritistkirker, men i Danmark har vi bare en enkelt, fortæller hun.

Hun fortæller, at hun efterhånden har vænnet sig til blive udsat for hetz, for der er mange fordomme indenfor det, og måske der faktisk ikke er så stor forskel på, hvordan man tænkte om det for 400 år siden. Dengang brændte man bare folk på bålet i stedet for at svine dem til verbalt.

– Hvis man ikke forstår det, kan nogen blive ondskabsfulde, og så skal jeg skydes og slås ihjel, og jeg er fake og gør grin med folk og deres penge. Men jeg kan ikke tage mig af det – hvis nogen sender noget grimt på Facebook, så sletter og blokerer jeg bare.

– Det gælder vel også uanset, om man er tømrer, maler eller hvad, man er. Der er altid nogen, der synes, man er forfærdelig. Men man må holde fokus på det positive.

Hun har selv fungeret som præst i en spiritistkirke i England, og også i Danmark bliver hun efterhånden hurtigt udsolgt, når hun kommer forbi med private sittings, hvor hun hjælper folk med at få ro i sjælen.

– Jeg laver sådan nogle private timer, hvor vi søger kontakt til afdøde og hvor vi kigger på fortid og fremtid og ser, hvad der er af muligheder. Men jeg kan ikke få noget til at ske, så man skal også selv arbejde for det, fortæller hun.

Selvom hun ofte møder folk, der gerne vil have fingrene i lottotallene og den slags, så går hun ikke ind i spil, ligesom man heller ikke kan booke hende som et underholdende indslag til en konfirmation eller andre fester. Kun i sjældne tilfælde gør hun undtagelser.

Ro i sjælen

Annette Edel oplever, at der er mange, der tror, at det er ren begravelsesstemning at arbejde med ånder. Sådan oplever hun det ikke. Der er masser af sjov i det og især på hendes årlige sommerskole, hvor der er lidt mere højt til loftet end ved klarsynsdemonstrationerne og de private sittings.

Og så fortæller hun, at hun har lært at lukke døren til den åndelige verden, så hun ikke bliver forstyrret i sin fritid.

– Jeg er jo ikke kommet sovende til det her. Jeg lever på fuldtid af det nu, og inden da har jeg i mange år arbejdet meget og sparet sammen til at kunne tage de her uddannelser.

Hun fortæller, at når hun arbejder er hun i det åndelige rum, men at hun holder fri, når hun holder fri.

– Jeg er ikke sådan en dryppende vandhane. Jeg kunne ikke drømme om at gå hen til en fremmed og sige noget med afdøde. Det er også sådan jeg underviser, at jeg lærer folk at lukke ned for det.

Hun ønsker ikke at pådutte folk noget, og hvis der er nogen, der booker en tid hos hende, som ikke bryder sig om at være der, så beder hun dem gå igen. Men mange af de mennesker der kommer til hende har brug for at få ro i sjælen.

– Mange har brug for at se tingene fra flere sider af og være på forkant måske. Det kan være med en retssag, en fertilitetsbehandling eller måske vil man vide om kærligheden er derude eller om man valgte rigtigt, da man sendte sin mor på plejehjem, forklarer hun.

Hun har haft besøg af alt fra en mærskdirektør, til en fodboldspiller fra landsholdet og til en kassedame – det gør ikke nogen forskel for hende.

– Det er fantastisk, at være med til at hjælpe folk med at finde ro og komme videre. Der er også nogen, der måske har måttet slukke for en respirator og har brug for at vide, at det er helt i orden.

Hun oplever, at der er meget langt fra den lille pige på børneværelset i Rønne og til det liv og den hverdag, hun lever i dag.

– Jeg havde aldrig troet, at det skulle gå sådan her, fortæller hun.

Annette Edel

Er 57 år, og bor i Frederiksværk

Født i Aakirkeby og opvokset i Rønne.

Har skrevet to bøger og arbejder som clairvoyant, healer og medium.

Hun besøgte Bornholm den 1. juni.