– Efter at Madkulturhuset åbnede i 2015 og Melstedgård, Madkulturhuset og Skafferiet under ét blev til ”gaarden”, er denne festdag vokset år for år. Der er nemlig løbende blevet tilført nye aktiviteter og boder. Vi har nu udivet, så det ikke kun handler om æbler men er et regulært høstmarked, oplyser Gaarden i en pressemeddelelse.
I år er der tilmeldt flere boder end tidligere i år, og hvis man slår vejen forbi Gaarden på søndag, vil man foruden Gaardens fire egne mad- og aktivitetsboder kunne gå på opdagelse i 17 eksterne bodeholdere fra hele øen.
– Der er med andre ord rig lejlighed til at opleve passionerede producenter og fødevare-iværksættere, skriver de.
Udover madboder vil man også kunne opleve folkemusik på gårdspladsen og se dyr på Gaarden, blandt adet pattegrise.