Ifølge anklageskriftet, som TV2 Bornholm er i besiddelse af, fandt episoden sted i Gudhjem tilbage i september 2025. I den forbindelse truede manden en gruppe betjente, fornærmede dem og modsatte sig sin anholdelse. Det fremgår af anklageskriftet, at manden skulle have fornærmet betjentene ved at sige: "Kom bare an, bøsserøve" og "Kom og skyd". Derudover var manden i besiddelse af en foldekniv med et blad på 8,4 centimeter.
Manden er i forvejen dømt for flere lovovertrædelser begået bag rattet. Blandt andet for at have kørt bil i alkoholpåvirket tilstand, kørt uden førerret og kørt i en bil, hvor nummerpladen ikke var placeret korrekt.
Manden blev i retten kendt skyldig i alle tiltalepunkter og straffes med tre måneders fængsel. Én af månederne skal afsones, mens de resterende gøres betinget med en prøvetid på ét år. Derudover skal den 36-årige mand fra Klemensker udføre 80 timers samfundstjeneste, betale en bøde på 11.000 kroner, fik frakendt sit kørekort i tre år og konfiskeret en kniv.