Nordea i Rønne: Voldsom stigning i svindelsager

Svindlere i telefonen er et stigende problem, advarer Nordea i Rønne. De får så mange sager ind om ugen, at de føler sig nødsaget til at lave et opråb, lyder det fra filialdirektøren.

Antallet af svindlere, der ringer til borgere og udgiver sig for at være fra banken, sikkerhedsfirmaer, politiet eller andre myndigheder er stigende.

Siden i sommer har Nordea i Rønne fået mange henvendelser fra kunder, der er blevet svindlet eller forsøgt svindlet. Det fortæller Morten Hjorth Hansen, der er filialdirektør i Nordea i Rønne.

– Jeg kan ikke oplyse om de konkrete tal, men hvis vi kigger lokalt på det, har vi haft rigtig mange henvendelser fra sommerferien og frem. De sidste to måneder har der været en voldsom stigning. Det er især sket i takt med, at MitID skulle erstatte NemID, hvilket har givet en masse forvirring hos vores kunder, der har været i tvivl om, hvad de skulle og ikke skulle gøre. Det er der desværre været nogen, som har været rigtig gode til at udnytte, siger Morten Hjorth Hansen til Tidende.

I øjeblikket får Nordea så mange sager ind om ugen, at de besluttede, at de måtte gøre noget ved det, fortæller Morten Hjorth Hansen. Det fik ham til at kontakte medierne, så man kan få udbredt budskabet om, hvad man særligt skal være opmærksom på. I en pressemeddelelse har han derfor udsendt fem råd til at undgå svindel på. De fem råd er listet i faktaboksen nederst. 

– De her svindlere er virkelig professionelle. De taler ofte fejlfrit dansk, og når de ringer udgiver de sig for at være fra din bank eller fra politiet. De er trænede i at skabe en hektisk situation – eksempelvis ved at fortælle, at nogen er i gang med at bryde ind i din netbank, så kunden skal skynde sig og derfor ikke altid når at tænke sig om en ekstra gang. 

– Hvis man tilmed får opkaldet midt i en travl hverdag, kan det sagtens være, at man ikke lige gennemskuer, at det faktisk er en svindler, man har i røret. Men man bør altid have en sund skepsis over for personer, der beder om koder eller kort- og kontonumre, siger filialdirektøren i pressemeddelelsen.

Mange eksempler

Så sent som søndag aften var Bornholms Politi ude med en advarsel om, at en mand ringede til borgere og udgav sig for at være fra politiet.

– Han vil informere om, at der er optaget forbrugslån i borgerens navn. I den forbindelse ønsker han kontooplysninger. Det er falsk. Reager ikke, skrev politiet på Twitter.

Morten Hjorth Hansen beretter om et andet eksempel fra en kunde, der ønsker at være anonym. Kunden var over telefonen blevet kontaktet af en person, der udgav sig for at være politimand, blevet overbevist om, at hendes konto var blevet hacket.

Svindleren sagde, at der skulle oprettes en sag, som kunden kunne bruge i banken om mandagen. Dernæst loggede han på kundens iPad og mobiltelefon og bad kunden om at overflytte penge – i alt lidt over 40.000 kroner – til en konto i Danske Bank, så de var "beskyttet mod hackeren".

– Jeg blev bekymret, da han blev ved med at trække tiden ud efterfølgende og snakkede om at oprette depoter med mere. Jeg kontaktede politiet, imens han var i røret. De dukkede hurtigt op hjemme hos mig, men da var pengene allerede overført, fortæller den anonyme kunde.

Sådanne sager har man flere eksempler på hos Nordea, og man har også en intern afdeling, der forsøger at stoppe så meget som muligt af det, fortæller Morten Hjorth Hansen.

– Vi har en afdeling, der tager sig af det, og som også har en tæt dialog med politiet. Vi siger til kunden, at de skal politianmelde det, fordi det jo er deres ansvarsområde. Jeg kunne forestille mig, at de også sender det videre til afdelingen for økonomisk kriminalitet, som så tager sig af de konkrete sager, siger filialdirektøren.

Tidende har været i kontakt med Bornholms Politi, der endnu ikke er vendt tilbage med svar på, om de genkender billedet af, at der er et stigende antal af svindlere på spil.

Forsikringen dækker sjældent

Ifølge Finans Danmarks registrerede svindeltal for 2021, var der netbankssvindel i Danmark for 61 millioner kroner, hvilket var en stigning på 6 millioner kroner sammenlignet med året før.

Er man blevet udsat for svindel, kan det være svært at få pengene igen. Da man selv har givet tilladelse til, at svindleren eksempelvis får adgang til ens konto, så vil det nok ikke være noget, som forsikringen dækker.

– Jeg tror ikke, at der er noget i forsikringsselskaberne, der dækker det. Problemet er, at når man selv har ført hånden og givet koderne eller lignende, så er der altså ikke så meget at komme efter. Når man gør det selv, er det svært at stå efterfølgende og sige, at der er nogen, som har hacket sig ind. Det er kun, hvis vores overvågning når at stoppe det, siger Morten Hjorth Hansen.

Han fortæller, at det bedste middel mod problemet er at informere og advare i så høj grad, det er muligt. Det er nemlig ikke et problem, der umiddelbart forsvinder.

– Der sker bare rigtig meget med digitaliseringen, og dem der bliver ramt er dem, der ikke er så digitalt uddannede. Svindlerne udnytter den forvirring. Vi stoler jo generelt på hinanden i Danmark, og vi stoler på, at når en ringer, så vil de en det bedste, men det er desværre ikke altid tilfældet.

Tidende har spurgt Danske Bank, hvorvidt de oplever samme tendens med et stigende antal svindelsager. Filialdirektør i Rønne, Kim Håkansson, oplyser, at det er relativt få sager, som Danske Bank har hørt om fra deres kunder, men at der selvfølgelig kan være flere sager, som kunderne ikke er kommet til banken med. Han tilføjer, at det dog stadig er vigtigt, at man får sat fokus på, at den her form for svindel foregår.

Fem råd til at undgå svindel:

1. Udlevér aldrig MitID eller kortoplysninger til en person i telefonen, og lav aldrig en overførsel, fordi nogen forsøger at overtale dig til det.

2. Læs altid teksten i MitID app og SMS, inden du bekræfter.

3. Klik ikke på et link i en SMS eller e-mail, du ikke har bedt om.

4. Lad dig ikke narre af ’love scams’ eller investeringsfup.

5. Tal med dine nærmeste om digital svindel og hold dig opdateret.

Kilde: Nordea i Rønne