På Poulskervej blev en 32-årig mand fra Aarsdale taget i at køre for hurtigt. Klokken 11.11 blev han målt til at køre 109 kilometer i timen, hvor 80 kilometer i timen er tilladt. Det udløste en bøde på 3.000 kroner samt et klip i kørekortet. Derudover skal manden betale 500 kroner til Offerfonden, fortæller politiet.
Offerfonden har til formål at yde tilskud til projekter og aktiviteter, der kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre.