– Det har været en drøm i mange år at åbne en garn- og strikkebutik. Til sidst begyndte jeg at skrive rundt til garnleverandører for at finde ud af, hvordan jeg skulle gøre, og så begyndte jeg at søge efter et butikslokale. Når jeg har manglet noget, har jeg spurgt, og så gik det pludselig hurtigt, siger den nye butiksejer.
Maria Riemandsgaard Christensen lærte at strikke af sin moster og efter at have holdt pause i længere tid, kom der for alvor gang i strikkeriet igen for nogle år siden.
I Strikkeriet kan man købe garn, opskrifter og strikketilbehør – og få gode råd med i købet.
– Jeg vil gerne tilbyde workshops, og jeg har allerede en stor efterspørgsel fra nystrikkere, siger Maria Riemandsgaard Christensen.