Til at hjælpe med transporten i det udfordrende terræn blev Beredskabsstyrelsen rekvireret med både redningsvogn og ATV, oplyste Beredskabsstyrelsen i et facebookopslag allerede søndag eftermiddag.
Mandskabet bar den tilskadekomne 400 meter i en båre, hvorefter ATV'en håndterede den sidste del af transporten hen til en ambulance, hvor videre behandling fandt sted, skrev Beredskabsstyrelsen søndag.
"Med hjælp fra Beredskabsstyrelsen blev manden transporteret fra Døndalen hen til helikopteren, hvorefter han blev fløjet til behandling," skriver Bornholms Politi afslutningsvist i døgnrapporten.
Det fremgår ikke af døgnrapporten, hvordan manden har det nu.