Mand dømt for at snyde med dyr hvidvin

NOTITS | 18. SEP 2023 • 14:43
NOTITS
18. SEP 2023 • 14:43

Bourgogne skjult som Chardonnay hvidvin.

Det trick forsøgte en 37-årig mand sig med den 5. april i Superbrugsen Aakirkeby, da han placerede en flaske Chardonnay hvidvin til en værdi af 35 kroner per flaske på kassebåndet og til ekspedienten oplyste at have taget syv flasker af denne vin. Problemet var bare, at de seks flasker i indkøbskurven ikke var Chardonnay, men derimod Bourgogne hvidvin til en pris på 449 kroner per flaske, hvorfor Superbrugsen blev snydt for samlet set 2.484 kroner.

Retten på Bornholm fandt manden skyldig i bedrageri, og han blev mandag idømt otte dagbøder af hver 625 kroner. Derudover skal han inden 14 dage betale de 2.484 kroner i erstatning til Superbrugsen samt betale sagens omkostninger.

Den 37-årige modtog dommen.

HVOR DRØMMER VI OS HEN? OM KULTUREN

Hvad skal fremtiden være, når det gælder Bornholm og kulturen. En rækker engagerede og vidende eksperter og læsere bidrager med deres bud. Send gerne dine tanker til debat@tidende.dk.