En 19-årig mand fra Rønne måtte tirsdag se i øjnene, at hans brandert natten til den 9. december blev en af de dyrere.
Her kørte han spirituskørsel i Rønne, før turen sluttede med, at han kørte gennem et plankeværk på en adresse på Tjørnevej. Det skete, efter at han havde kørt for hurtigt og mistet herredømmet over bilen.
Retten på Bornholm takserede tirsdag den cocktail til en bøde på 10.000 kroner, som den 19-årige kan vælge at veksle til 10 dages fængsel. Desuden blev han frakendt kørekortet i seks måneder.