Hærværk flere steder i Rønne

NOTITS | 9. AUG 2024 • 09:50
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
9. AUG 2024 • 09:50

Bornholms Politi har fået anmeldelser om flere tilfælde af hærværk i de seneste uger

I Snellemark Centret er der blevet malet med graffiti på butiksruder i tidsrummet fra lørdag den 27. juli kl. 23 til mandag d. 29 den juli kl. 10.

På det offentlige toilet på Munch Petersens Vej er der blevet malet med graffiti samt smadret en rude i tidsrummet mandag den 5. august til tirsdag den 6. august.

Torsdag den 8. august blev der også registreret hærværk på toiletbygningerne ved Nørrekås Havn, hvor der var blevet malet med graffiti på døre, vægge, toilet, vask, spejl og puslebord. Det er uvist, hvornår hærværket er sket.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT