På Nordre Ringvej i Rønne fik en 44-årig mand fra Midtbornholm et klip i kortet for brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen, og på Hallebakken i Knudsker fik en 46-årig kvinde fra Rønne et klip for at overskride spærrelinjerne i forbindelse med overhaling.
På Rønnevej mellem Grisby og Nylars fik fire bilister klip i kørekortet for at køre for stærkt. Bilisterne fik udover klip i kørekortet bøder på mellem 3.000 og 3.600 kroner. De tre var lokale.
Endelig gav kontrollen det resultat, at en 42-årig mandlig bilist fra Svaneke blev standset på Munch Petersens Vej i Rønne. Manden var frakendt førerretten og blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, fortæller politiet.
I Allinge blev en 71-årig mand fra byen standset i bil. Han havde ikke sikkerhedssele på, hvilket kostede ham en sigtelse og en bøde.