Bornholms Politi fik ved 22-tiden tirsdag aften flere henvendelser fra borgere, som oplevede larm og høj musik fra stranden ved Galløkken i Rønne.
En patrulje kørte til stedet, hvor den traf 30-40 unge mennesker. Stemningen var god, men der blev spillet høj musik, så ejeren af musikanlægget blev bedt om at dæmpe musikken, hvilket han gjorde, fremgår det af politiets døgnrapport.