– Vi ved, at der er en borger, der har sagt og vil stå inde for, at han har set den på bagsmækken af campingvognen. Men i og med vi ikke selv har set den, så ved vi det reelt ikke, siger politiets vagthavende til Tidende.
Vagthavende fortæller endvidere, at politiet som udgangspunkt forholder sig til den anmeldelse, der kom fra en borger torsdag aften, som de var nødt til at reagere på. Men den anmeldelse er ifølge Lennon Darling med sikkerhed ikke korrekt.
– Det kan ikke lade sig gøre, at de slipper ud. Det er ikke muligt, og jeg ved, at det ikke er rigtigt, siger Lennon Darling.
Hvorfor tror du så, at det er blevet anmeldt?
– Jeg tror, at der er en, der har set slangen gennem vinduet, og så kan det godt være, han er flygtet hurtigt, fordi han har set en slange, siger Lennon Darling, der også fortæller, at reaktionerne har været voldsomme.