Derudover fik tre bilister bøder på 1500 kroner og et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen. Det drejer sig om en 22-årig mand fra Bodilsker, en 45-årig kvinde fra Rønne og en 22-årig mand fra Hasle. De skal udover bøden også betale 500 kroner til Offerfonden.
Dertil blev en 22-årig kvindelig bilist fra Rønne stoppet og det viste sig, at hun ikke benyttede sikkerhedsselen under kørslen. Det udløste en bøde på 1500 kroner.
Til sidst fik en 15-årig dreng fra Rønne en bøde på 500 kroner, da han ikke havde lys på cyklen i lygtetændingstiden.