Bil stjålet efter indbrud i Pedersker

NOTITS | KRIMI | Mandag 3. april 2023 • 10:07
Jakob Marschner
Journalist
NOTITS | KRIMI | Mandag 3. april 2023 • 10:07

Først et indbrud og dernæst et biltyveri. Så galt gik det lørdag mellem klokken 10.45 og midnat i et sommerhus på Pedersker Hovedgade.

Tyven kom ind i sommerhuset ved at knuse en rude. Indenfor betød fundet af en bilnøgle, at indbruddets egentlige udbytte blev en sort Mini Cooper S Cab med nummerpladen DG 17524, der holdt udenfor sommerhuset.

Det oplyser Bornholms Politi.

FÅ ABONNEMENT